IT-administrator for børsnoteret virksomhed

Dataproces søger en IT-administrator, der er klar til at indtage en nøglerolle i virksomhedens fortsatte vækst og compliance

Dataproces søger en IT-administrator, der er klar til at indtage en nøglerolle i virksomhedens fortsatte vækst og compliance. Med reference til virksomhedens økonomichef, bliver du medansvarlig for IT-service med arbejdssted i Nibe.

Vi tilbyder en stilling med store muligheder for indflydelse både i forhold til daglig drift, support og udvikling af vores IT-landskab til et højere niveau. Du skal kunne se dig selv i en moderne virksomhed, hvor arbejdstid er fleksibel, og hvor vi sætter en stor ære i at være gode sparringspartnere for hinanden i organisationen, i ledelsen og i særdeleshed for vores kunder.

Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus der er noteret på Nasdaq First North Copenhagen, med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration, og det er ambitionen at udvide denne kundekreds både nationalt og internationalt i de kommende år. Løsningerne spænder bredt; fra RPA og automatisering, SaaS-løsninger, over dataanalyser til undervisning og faglig sparring. Udgangspunktet og formålet er altid det samme: At anvende data til at skabe værdi gennem ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.

Dine ansvarsområder og opgaver

  • Effektivisering af services, servere (Windows) og løsninger for de enkelte bruger i virksomheden

  • Udvikling af fremtidig IT setup, til understøttelse af vores SaaS-løsninger

  • Sikring af stabil drift og minimering af nedbrud

  • Deltagelse i designopgaver på netværk, servere og klienter

Kvalifikationer

  • En relevant IT-uddannelse indenfor server og netværksdrift

  • Generel erfaring med Datacenter drift On-Premises og Cloud - samt Hybrid løsninger.

  • Minimum 4 års praktisk erfaring indenfor et eller flere af herunder nævnte områder:

  • IT Infrastruktur generelt: Servere, klienter, Netværk, Storage, Domain infrastruktur services.

  • Drift af SQL WEB applikationer

  • IT-Sikkerhed

Om dig

  • Du er struktureret, dedikeret, har et godt overblik og en positiv tilgang til udfordringer

  • Dine kommunikative evner er i top både i skrift og tale, og du er god til at tale med mange forskellige typer mennesker

  • Du er fleksibel, struktureret og udviklingsorienteret

  • Du ønsker at blive en del af holdet, og finder humor og respekt for forskellighed naturligt

Ansøgning og kontakt

Frist for ansøgning er den 7. august, der vil blive holdt samtaler løbende, med henblik på opstart hurtigst muligt, første samtale foregår virtuelt. Send din ansøgning og CV til sikkermail@dataproces.dk med emne: IT-administrator. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Thomas Aarup Christensen 25551926.