Kundevendt projektleder til analyse-team

Er du vores kommende projektleder til Dataproces' analyse-team?

Kan du drive projekter fra start til slut? Er du en god netværker, som holder projektets deltagere orienteret undervejs – internt som eksternt? Kan du holde det kølige overblik? Så er du måske vores kommende projekt-leder.

Dataproces søger en projektleder, som kan sætte dagsordenen og koordinere projekterne/analyserne internt som eksternt. Du skal brænde for struktur og få bolden til at spille mellem vores sælgere, dataansvarlige, sags-behandlere og kunder (de danske kommuner).

Som projektleder i Dataproces har du den direkte kontakt til nøglepersoner hos kunder. Du er en vigtig del af virksomhedens ansigt udadtil samt repræsentant for kommunen internt. Endvidere får du projekterne i mål og du styrer det interne roadmap i samarbejde med dine kollegaer.

Det motiverer dig, at du sætter en ære i at hjælpe andre gennem kompetent og værdifuld sparring og grund-læggende har en positiv tilgang til dine medmennesker. Med dit fokus på samarbejde er du altid på forkant med eventuelle planændringer. Herigennem sikrer du høj kvalitet og styring af alle led i processen.

Du har endvidere til opgave at udarbejde skriftlige rapporteringer til kunden.

Om dig

  • Du har erfaring som projektleder.

  • Du har et godt overblik samt er positiv, løsningsorienteret og serviceminded.

  • Dine kommunikative evner er i top både i skrift og tale og du evner at tale med mange forskellige typer mennesker på forskellige niveauer. Du udstråler tillid og overblik, således at kollegaer og kunderne oplever at være i trygge hænder.

  • Du trives med at være konstruktiv og tage ansvar, du er vant til at være selvkørende og håndterer nemt flere projekter samtidigt. Endvidere vægter vi højt, at du har en positiv tilgang til opgaveløsning.

  • Din arbejdsstil er meget struktureret, du er god til at prioritere og planlægge løsningen af mange samti-dige opgaver - eksekvering er i højsædet.

  • Du sætter en stor ære i, at projekterne lykkes professionelt og til den aftalte tid - og opfølgning er en naturlig del af din måde at servicere kollegaer og kunder på.

  • Du er hjemmevant i Excel.

  • Du har en kritisk sans og kritisk tilgang til dit arbejde.

  • Du er fleksibel og arbejdsom.

  • Kendskab til kommuner og kommunal økonomi er en fordel, men ikke et krav.

  • Du har kørekort (B)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuld tid og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 17. september 2020. Send din ansøgning til sikkermail@dataproces.dk med emne: Projektleder til DIO

Samtaler vil blive gennemført løbende.

Vedhæft udover ansøgning også CV og andet relevant.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kristina Koed på 4121 0503.