LandskabArtikelbillede

Er din kommune på listen over de kommuner, som ligger højest i det socioøkonomiske og demografiske indeks?

Mandag d. 30. november 2020, kl. 12:41

I Dataproces har vi til stadighed fokus på økonomiplanlægning. Derfor har vi undersøgt de danske kommuners demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov pr. borger. Dette for at give et indblik i, hvilke kommuner der på landsplan har den største demografiske og sociale belastning afhængig af placeringen i de forskellige aldersgrupperinger og sociale kriterier.


Økonomiplanlægning er et vigtigt redskab for kommuner. I den sammenhæng er det afgørende at have kendskab til en række karakteristika blandt kommunes borgere. I udligningssystemet opgøres hver kommunes demografiske og sociale sammensætning. Viser udviklingen eksempelvis her, at en kommune får flere socialt belastede borgere, ved man også, at det er lig med flere udgifter, hvilket i sidste ende betyder, at kommunen skal bruge flere penge.


Men hvilke kommuner har gennemsnitligt set det højeste demografiske og sociale udgiftsbehov pr. borger? Og hvordan forventes dette at udvikle sig frem mod 2025? Det giver Dataproces’ udligningsteam dig et bud på i denne artikel.

Forklaring artikel

Udgiftsbehov efter demografi

Nedenstående tabel 1 viser det demografiske indeks, og er en opgørelse over, hvilke kommuner der har forholdsmæssigt flest borgere i de enkelte aldersgrupperinger set i forhold til kommunens befolkningssammensætning. Eksempelvis er Skanderborg Kommune den kommune i landet, som har flest 0-5 årige borgere set i forhold til kommunens samlede indbyggertal.

Tabel 1_Demografisk indeks


Kasper Lund Nødgaard, projektansvarlig for udligning i Dataproces, udtaler: ”Økonomisk set vil man helst have mange af de borgere, der ikke koster så meget – altså de 20-59-årige. Det vil man, fordi de andre aldersgrupper har et langt større udgiftsbehov pr. borger, og er derfor nogle af de dyrere aldersgrupper. Hvis kommunen har en overvægt af borgere i de udgiftstunge aldersgrupper, betyder det, at der stilles forholdsmæssigt store krav til den løbende finansiering heraf, og så har man brug for en relativt høj udligning – eller flere borgere i den arbejdsdygtige alder, for jo flere af dem, jo flere har man til at betale for de udgiftstunge borgere.”

En interessant demografisk udvikling ses blandt de 55-59-årige, hvor det i 2021 er en yderkommune, der ligger højest på listen. Dette ser ud til at ændre sig i 2025 til at være en mellemkommune. Denne udvikling kan skyldes mange forskellige faktorer. En af disse kan eksempelvis være forskydningen i folkepensionsalderen, som medfører at folk forbliver længere tid på arbejdsmarkedet og derfor placeret tættere på de større byer. I modsætning til tidligere hvor personer i denne aldersgruppering typisk har haft en relativ høj koncentration af efterlønsmodtagere.


Social belastning

Selvom nogle borgere som udgangspunkt ikke vurderes som udgiftstunge, findes der sociale kriterier og forhold, der gør, at disse borgere alligevel estimeres til at være dyrere og mere udgiftstunge end andre. Tabel 2 viser den gennemsnitlige sociale belastning pr. borger.

Tabel 2_socioøkonomisk indeks


Det interessante ved det socioøkonomiske indeks for 2021 er, at det er en yderkommune, som scorer højest på 10 ud af 18 kriterier. Men disse 10 kriterier udgør blot 49 pct. af det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov. Omvendt er det en bykommune, der scorer højest på de resterende 8 kriterier, som tilsammen har en vægtning på 51 pct. af den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse. Overordnet set oplever yderkommuner det højeste socioøkonomiske pres i de fleste kriterier, men bykommunernes kriterier fylder mest på grund af den interne vægtning mellem kriterierne i den socioøkonomiske opgørelse.

Det er da også en bykommune, der samlet set ligger højest – fordi de kriterier, som de scorer på, vægter mere. ”Når Brøndby scorer højt, handler det om, hvad de scorer højt i. Scorer man højt i de kriterier, der vægter højt, så får man også en højere andel. Det er vigtigt at huske på, at bare fordi man ikke ligger højest i et eller flere kriterier og derved skiller sig tydeligt ud, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan have et højt indeks i alt. Det er her, vægtningen imellem kriterierne bliver central” , siger Kasper Lund Nødgaard.

Han supplerer med: ”Man har måske en fornemmelse af, at de kommuner som har de højeste demografiske og sociale problemer i Danmark, er kommunerne beliggende i yderområderne, men det her viser, at det egentligt er byområderne, der har den højeste sociale belastning med afsæt i det kommunale udligningssystem” , udtaler han.

Ses der på det estimerede indeks for 2025, ser det dog ud til, at det ændrer sig over tid, idet yderkommunerne i 2025 estimeres til at score højest på 11 af de 18 kriterier med en samlet vægtning på 54 pct.

Kontakt os

Er du interesseret i at vide, hvordan din kommune placerer sig på listen eller hvordan de specifikke tal ser ud for jer? Eller har du behov for en sammenligning mellem din kommunes placering og eventuelle nabokommuner?

Dataproces’ team er dedikeret til at overvåge, undersøge og analysere de kommunaløkonomiske begivenheder, der indtræffer i løbet af året. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi deler viden i nyhedsbreve, opdateringer til abonnenter og tilbagevendende webinarer – og du er selvfølgelig altid velkommen til at rette kontakt til Dataproces, der står klar til at bidrage med analyser, rådgivning eller sparring på områder, der kan have betydning for din kommunes budgetplanlægning samt udvikling i kommunens indtægtsgrundlag.


Et eksempel herfor kunne være muligheden for en analyse baseret på nuværende estimater vedrørende tilskudsbogen 2022. Herunder hvordan kommunens økonomi kommer til at se ud fremadrettet baseret på de nyeste estimater? Eller hvordan en stigende arbejdsløshed kan forventes at påvirke kommunens indtægtsgrundlag i form af tilskud og udligning samt skatteindtægter i det kommende budgetår?


For mere information om netop dette afholder Dataproces et webinar den 10. december 2020 med fokus på den nyeste indsigt i det generelle udligningssystem. Tilmeld dig webinaret her: https://event.webinarjam.com/register/40/vlw54avk