Mellemkommunale kurser på førtidspensionsområdet

Nye COK kurser om mellemkommunal refusion

Sammen med COK afholder Dataproces eksisterende og helt nye kurser på den mellemkommunale refusion og økonomi

Onsdag d. 23. januar 2019

Dataproces har udvidet samarbejdet med COK (Center for Offentlig Kompetence) for at styrke og forstærke kommunen. Til kommuner, der ønsker at få helt styr på reglerne om mellemkommunal refusion på førtidspensionsområdet i forbindelse med beskæftigelsesreformen, tilbyder Dataproces hele to kurser i samarbejde med COK. Kurserne har baggrund i et af de mest komplekse mellemkommunale områder, både hvad angår lovgivning og fagsystemer. Området er tilmed under forandring, og de seneste år er der kommet principafgørelser fra Ankestyrelsen, som danner præcedens, men også i visse tilfælde har medført en praksisændring.

Mellemkommunal refusion og økonomi på førtidspensionsområdet i lyset af beskæftigelsesreformen

På dette kursus får du et brush-up på reglerne på området og de praktiske forhold vedrørende oplysninger og indtastninger i de mange fagsystemer, der danner grundlag for områdets administration. Du får også forslag til alternative datakilder og forretningsgange, der tilsammen kan levere et brugbart ledelsesværktøj for de økonomiansvarlige på området.

Mellemkommunal refusion – udvidet

Bliv helt skarp på reglerne om mellemkommunal refusion på førtidspensionsområdet i forbindelse med de forgangne års reformer og afgørelser på beskæftigelsesområdet. Kurset ’Mellemkommunal refusion – udvidet’ er et supplement til kurset ’Mellemkommunal refusion og økonomi på førtidspensionsområdet’ og giver mulighed for at komme et spadestik dybere. ’Mellemkommunal refusion – udvidet’ tager udgangspunkt i reglerne og giver værktøjer på det mellemkommunale område og herunder fokuserer kurset særligt på de tunge sager på området.

Begge kurser er udviklet og tilrettelagt af Dataproces’ jurister og projektansvarlige med ekspertise indenfor mellemkommunal refusion og førtidspensionsområdet. I vil således møde undervisere med stor undervisningserfaring samt høj faglig kompetence inden for området.

Læs meget mere om de forskellige kurser – og tilmeld dig her: