Kjartan og Signe landskab

Ny salgschef sætter kursen fremad

Dataproces har ansat en ny chef for Salg startende i denne uge.

Tirsdag d. 17. november 2020, kl. 07:58

Signe Thiim Knudsen skal fra 16. november 2020 stå i spidsen for Dataproces’ salgsteam. Her får hun til opgave at tegne salgsorganisationen fremadrettet og stå i spidsen for at gennemføre den ambitiøse slagsstrategi, der ligger i kølvandet på børsnoteringen fredag den 13. november.

Signe kommer fra en stilling som Økonomichef i Vallensbæk Kommune. Hun er uddannet cand.polit. og videreuddannet inden for ledelse. Før Vallensbæk har hun været i Københavns Kommune, senest som leder af Kultur- og Fritidsforvaltningens centrale budget- og analyseafdeling.

”Vi har i Dataproces ledt vidt og bredt efter den helt rigtige person som afdelingschef for Salg – og det glæder mig at kunne byde Signe velkommen. Det styrker vores allerede dygtige salgsteam at få en faglighed ind, der har siddet på den anden side af bordet, og som ydermere kan bibringe Dataproces ekstra kræfter i form af indsigt, ledelse og overblik,” udtaler Kjartan Jensen, adm. direktør.