Betydningen af budget 2022 for statsgarantien 2023

Den 18. januar blev kommunernes budgetter for 2022 offentliggjort. Budgetterne blev vedtaget i efteråret 2021, og offentliggørelsen er den vigtigste opdatering i regi af tilskud- og udligningssystemet, da den danner grundlag for niveauet af kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter. Med budgetoffentliggørelsen kender vi nu langt størstedelen af fordelingen vedrørende den aldersbetingede opgørelse for statsgarantien 2023, der udkommer til sommer.

Dette dykkes yderligere ned i den 24. februar, hvor Dataproces holder webinar om emnet. Læs mere nederst i artiklen.

Med fokus på tilskud- og udligningssystemets udgiftsside adresserer denne artikel de områder, der har betydning for de befolkningsrelaterede kriterier for statsgarantien 2023. Nedenstående tabel skitserer, hvordan de tre poster har udviklet sig for statsgarantien 2021-2023.

Tabel 1: Kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter, 2021-2023, opgjort i mia. kr., løbende priser, pris- og lønreguleret
Kilde: Finansministeriets Aftale om kommunernes økonomi, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter danner den samlede udgiftsramme for statsgarantien. Her er serviceudgifterne i udgangspunktet konstante som følge af budgetloven. Reguleringen afspejler derfor den løbende pris- og lønudvikling, ændringer i Lov- og cirkulæreprogrammet eller et generelt løfte som det demografiske træk. Pris- og lønreguleringen justeres hvert år på baggrund af et skøn fra KL. For statsgarantien 2021 var den på 1,5 pct., mens den for statsgarantien 2022 var på 1,7 pct. Med hensyn til prognosen for statsgarantien 2023 er antagelsen, at reguleringen vil være på 2,1 pct.

Mellem statsgarantien 2022 og prognosen for statsgarantien 2023 forventes serviceudgifterne at stige med 5,25 mia. kr., mens den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet forventes at stige med 0,35 mia. kr. Overførselsområdet forventes ikke at udvikle sig betydeligt, mens anlægsrammen for statsgarantien 2023 forventes at udgøre 17,17 mia. kr.

Den demografiske opgørelse udgør 67 pct. af den samlede udgiftsbehovsopgørelse, der for kommunernes budgetter består af 28 fordelingsnøgler, der dækker over service-, overførsels- sundheds- og det kommunale anlægsområde. Til hvert kommunale udgiftsområde hører en fordelingsnøgle på baggrund af kontoplanen, som fordeler udgifterne i henhold til alder.

Tabel 2: Fordeling af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter på fordelingsnøglerne, 2022-2023, opgjort i 1.000 kr., løbende priser, pris- og lønreguleret
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Mellem statsgarantien 2022 og prognosen for 2023 forventes der at ske et fald på overførselsområdet med hensyn til de arbejdsdygtige grupperinger. Mere konkret i fordelingsnøglerne kontanthjælp og forsikrede ledige på henholdsvis 1,87 mia. kr. og 2,20 mia. kr. – hvilket stemmer overens med udviklingen på arbejdsmarkedet det seneste år, hvor beskæftigelsen er steget og en større andel borgere på landsplan er kommet på arbejdsmarkedet (kilde).

Samtidig forventes udgifterne til 6-16-årige og udgifterne til ældreområdet at stige. En voksende ældre befolkning afspejles også i prognosen for 2023, hvor der forventes en stigning i posterne relateret til plejeboliger (894,5 mio. kr.), hjemmehjælp (1,23 mia. kr.), medfinansiering af sundhedsvæsnet (345,4 mio. kr.) samt førtids- og seniorpension (henholdsvis 2,00 og 1,08 mia. kr.). De samlede nettodrifts- og anlægsudgifter forventes at stige med 5,64 mia. kr. til 415,71 mia. kr. for statsgarantien 2023.

Men hvad har ændret sig i kommunernes budgetter for 2022 inden for de aldersbetingede enhedsbeløb?

Processen frem mod statsgarantien 2023 er lige påbegyndt. Med budgetoffentliggørelsen foreligger niveauet for de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter, og hvordan de demografiske enhedsbeløb forventes at udvikle sig fra statsgarantien 2022-2023. Gennemsnitligt forventes enhedsbeløbene at stige med 161 kr. til i alt 47.063 kr. i prognosen for statsgarantien 2023.

Tabel 3: Enhedsbeløb i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, opgjort i kr., løbende priser, pris- og lønreguleret
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Med hensyn til enhedsbeløbende for aldersgrupperne i den erhvervsaktive alder, forventes der at ske en udvikling, hvor de forventes af falde for de 20-39-årige. Dette er en forventet udvikling, da det danske arbejdsmarked over det seneste år har været – og fortsat er – kendetegnet ved høj beskæftigelse og lav ledighed (kilde). Dette er årsagen til, at det største fald forekommer for aldersgruppen 30-34-årige.

Som nævnt forventes der at ske en stigning i fordelingsnøglerne plejeboliger, hjemmehjælp, medfinansiering af sundhedsvæsnet, førtids- og seniorpension. Det ses også i tabellen, da de tidlige tilbagetrækningsordninger typisk tilkendes personer i aldersgrupperne 60-64-årige samt 65-74-årige. For disse aldersgrupper forventes der at ske en stigning på henholdsvis 1.954 og 1.151 kr. i enhedsbeløbene, mens fordelingsnøglen for førtidspension mellem statsgarantien 2022 og prognosen for 2023 har den største stigning på 2,00 mia. kr.

Enhedsbeløbene er ikke alene styret af fordelingsnøglerne men også befolkningsudviklingen, der for prognosen for statsgarantien 2023 er baseret på Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning fra maj 2021. I den ventes en voksende ældre befolkning, hvorfor enhedsbeløbene for de ældste borgere på 75+ år for statsgarantien 2023 forventes enten at falde eller at stige minimalt med henholdsvis -752 og 90 kr. Dette til trods for, at der sker en stigning i førnævnte fordelingsnøgler, der typisk vejer tungt for den ældste del af befolkningen.

For endeligt at fastlægge niveauet for de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter – hvor beløbene for fordelingsnøglerne og enhedsværdierne hører under, sker der et par justeringer frem mod statsgarantien 2023. Kommunernes budget for indeværende år udgør langt den største økonomiske post med hensyn til nettodrifts- og anlægsudgifterne, men hertil kommer en korrektion af kommunernes meropgaver samt den endelige udmelding i forhold til pris- og lønreguleringen. Her ser vi i de kommende måneder ind i en opdatering af de socioøkonomiske kriterier, den nye befolkningsfremskrivning samt grundlaget for kommunernes skatteindtægter.

Dataproces holder webinar den 24. februar 2022, hvor der sættes fokus på offentliggørelsen af de kommunale budgetter og deres betydning for statsgarantien 2023. Har det interesse, kan du tilmelde dig webinaret her.

Derudover er vores udligningsteam ved at udarbejde en opdateret prognose for en lang række af landets kommuner med henblik på at skabe indblik i det forventede finansieringsgrundlag for 2023.

Med afsæt i de forskellige budgetoffentliggørelser og -justeringer, tilbyder vi kommunerne et indblik i deres egen udvikling, hvor kommunens finansieringsgrundlag fremskrives med afsæt i indtægts- og udgiftsposterne for kommende budgetår og en række overslagsår. Her er der fokus på både den demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, kommunernes beskatningsgrundlag samt bloktilskudsandelen.

Når statsgarantien udkommer, står kommunerne over for et stort valg, nemlig om de skal følge statsgarantien eller om de skal selvbudgettere. Der kan være mange penge på spil forbundet med valget. Derfor har Dataproces udviklet et værktøj, der for den enkelte kommune kan skitsere fordele og ulemper ved begge scenarier. Værktøjet gør det muligt for kommunerne at træffe et velinformeret valg.

Ønsker du at vide mere om, hvordan I kan styrke jeres budgetvaretagelse, så kontakt teamleder Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller 25551918.