Opgørelsen af udgiftsbehovet

Den demografiske opgørelse er baseret på den enkelte kommunes befolkningsstørrelse og alderssammensætning, mens den socioøkonomiske opgørelse er relateret til de sociale forhold, der gør sig gældende i kommunen, og er kendetegnet ved mere indirekte sammenhænge.

De samlede nettodrifts- og anlægsudgifter er delt sådan op, at den demografiske dimension udgør 67 pct., mens den socioøkonomiske opgørelse udgør de resterende 33 pct. De udgifter, der ikke bliver dækket af kompensationen for den demografiske sammensætning i kommunen, skal gennem tilskud- og udligningssystemet dækkes af den socioøkonomiske dimension. Men hvordan forløber den demografiske udvikling?

Se hvordan vores beregninger viser, at det blot er syv kommuner, der bidrager til udligningen kommunerne imellem ved omlægningen af den demografiske opgørelse.

For den demografiske opgørelse er det centralt, hvordan befolkningen i den enkelte kommune er sammensat. Det er af betydning, hvilken andel børn, erhvervsaktive og ældre udgør med henblik på, hvor stort aldersbetinget udgiftspres, kommunerne oplever pr. borger. Nedenstående skitserer den procentmæssige andel, aldersgrupperne udgør i by- og mindre bykommuner og mellem- og yderkommuner.

Tabel 1: Befolkningsudvikling, andel af det samlede folketal, 2017-2027
Kilde: Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Overordnet er der en tilbagegang i andelen af de yngste og de erhvervsaktive borgere over perioden 2017-2027, mens der er en vækst i andelen af ældre. Mest markant for udviklingen er, at mellem- og yderkommunerne oplever det største fald i erhvervsaktive borgere, mens de oplever den suverænt største vækst i den andel, som de 65+ årige udgør. Faldet af erhvervsaktive borgere i mellem- og yderkommunerne er betydeligt højere end i by- og mindre bykommuner, der ligger lavere end det landsgennemsnitlige fald i den andel, de 20-64-årige udgør af det samlede folketal i kommunekategorien.

Fra 2017-2027 forventes andelen af de ældste borgere at stige, men i forhold til den vækst der forventes i kommunekategorierne, er der en forskel på 2,35 procentpoint. By- og mindre bykommuner ligger ikke blot under niveauet for mellem- og yderkommunerne men også under det landsgennemsnitlige niveau.

Den andel en aldersgruppering udgør i den enkelte kommune, er af betydning. Hvis andelen af de yngste borgere mellem 0-19 år og de ældste borgere på 65+ år stiger, vil det demografiske udgiftspres pr. borger stige, da de borgere er mest udgiftstunge.

Tabel 2: Den demografiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

De yngste borgere mellem 0-16 år og de 75-85+-årige er dem, der vejer tungest. Aldersgruppefordelingen viser, hvor stor en andel det enkelte aldersinterval udgør af den samlede befolkningssammensætning, og udgiftsbehovsfordelingen viser, at de forskellige aldersintervaller vægter forskelligt, da der er forskellige udgifter knyttet op på dem. De unge borgere mellem 0-16 år vægter højt ved udgiftsbehovet, da der afholdes mange udgifter relateret til bl.a. institution og skole, mens de ældre borgere er udgiftstunge på baggrund af service- og sundhedsydelser. Det er af betydning for beregningen af udgiftsbehovet samt udligningsgraden for den enkelte kommune, hvordan kommunens borgere fordeler sig i aldersintervallerne.

Den samlede udgiftsbehovsopgørelse indeholder foruden den aldersbetingede opgørelse også en socioøkonomisk afspejling. Den socioøkonomiske opgørelse udgør 33 pct. af det samlede udgiftsbehov, hvorfor det aldersbetingede udgiftsbehov nedjusteres med 33 pct. pr. aldersgruppe.

Tabel 3: De demografiske enhedsværdier, kr. pr. borger, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Den gennemsnitlige difference mellem enhedsbeløbene ved 100 og 67 pct. er 23.101 kr. Nedjusteringen på 33 pct. til den sociale belastning i kommunerne giver den største difference for de 0-16-årige, de 60-64-årige samt for de 75+-årige, hvor alle fem aldersintervaller ligger over de gennemsnitlige 23.101 kr. Kommuner, der har en større andel af borgere i de aldersgrupperinger, vil som følge af nedjusteringen på 33 pct. opleve et økonomisk tab i forhold til, hvis nedjusteringen ikke gjorde sig gældende. Disse kommuner betaler som konsekvens af denne difference mere af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

En anden metode, der gør plads til den socioøkonomiske opgørelse, tager udgangspunkt i at kompensere for de sociale forskelle set i forhold til kommunernes gennemsnitlige demografiske udgiftsbehov. Her vil de sociale forskelle være konstante med niveauet, som opgjort med afsæt i den gennemsnitlige værdi pr. aldersgruppering, og ikke blot 67 pct. heraf. Effekten gengives i nedenstående tabel med afsæt i opgørelsen af hver kommunes demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov pr. borger for statsgarantien 2022.

Tabel 4: Effekt af udligning ved omlægning af den demografiske opgørelse, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Første sektion i tabellen (række 1-4) angiver den opgjorte kompensation for statsgarantien 2022. Anden sektion afspejler kompensationen, hvis ikke enhedsværdierne var nedjusteret med 33 pct., og derved fulgte enhedsværdierne angivet i tabel 3, mens Difference, socioøkonomisk pres ift. landsgennemsnittet angiver forskellen mellem landsgennemsnittet og kommunekategorierne. Denne metode har ingen betydning for det socioøkonomiske udgiftsbehov, men påvirker alene den demografiske opgørelse. Samlet set vil opgørelsesmetoden medføre en omfordeling på knap 1 mia. kr. fra by- og mindre bykommunerne til mellem- og yderkommunerne.

Ser vi nærmere på effekten af omlægningen af den demografiske udgiftsbehovsopgørelse inden for by- og mindre bykommunekategorien, er de fem kommuner, der taber og vinder mest pr. borger, følgende:

Tabel 5: Top/bund 5: Udligningseffekt ved omlægningen af den demografiske opgørelse, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Hvis ikke den demografiske opgørelse blev nedjusteret med 33 pct., men den alternative metode blev anvendt, ville Københavns Kommune i 2022 skulle bidrage med 1.714 kr. mere pr. borger svarende til en samlet udligningseffekt på -1,11 mia. kr. Hørsholm Kommune ville derimod vinde 1.575 kr. mere pr. borger svarende til 37,17 mio. kr. i samlet udligningseffekt. Dette gør sig gældende, fordi der i Hørsholm Kommune bor en stor andel ældre borgere, hvilket ligeledes gør sig gældende for de fire øvrige kommuner i kategorien. En demografisk sammensætning med en stor andel udgiftslette borgere i den studie- og erhvervsaktive alder betyder, at kommuner har et lavere udgiftsbehov, hvorfor de skal bidrage med midler til udligningen kommunerne imellem. Dette gør sig gældende for de fem kommuner øverst i tabellen.

For mellem- og yderkommunerne ses det i nedenstående tabel, at selv de kommuner, der ville tabe mest på en omlægning fra 67 til 100 pct., ikke skal afgive midler til udligning kommunerne imellem.

Tabel 6: Top/bund 5: Udligningseffekt ved omlægningen af den demografiske opgørelse, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Den kommune, der i mellem- og yderkommunekategorien ville have den mindste gevinst af omlægningen, er Halsnæs Kommune, der ville modtage 74 kr. mere pr. borger svarende til en samlet udligningseffekt på 2,33 mio. kr. Ærø Kommune ville vinde 5,62 mio. kr. i samlet udligningseffekt svarende til 946 kr. mere pr. borger, da de har en betydelig overvægt af ældre borgere på 60+ år. Interessant for Brønderslev Kommune er, at kommunen vil modtage 28,95 mio. kr. i samlet udligningseffekt svarende til 800 kr. mere pr. borger, hvilket blot er 146 kr. mindre end Ærø Kommune, der ville opleve den største gevinst. Dette gør sig gældende, da den demografiske dimension af udligningssystemet er bundet op på det samlede folketal i den enkelte kommune. Forskellen mellem kommunerne er ikke større, da Brønderslev Kommune har et større samlet folketal end Ærø Kommune.

Hvis blikket hæves til at omfatte alle landets 98 kommuner, viser det sig, at det blot er syv kommuner, der bidrager til udligningen kommunerne imellem ved omlægningen af den demografiske opgørelse.

Tabel 7: Kommuner der bidrager til udligning ved omlægningen af den demografiske opgørelse, 2022
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2022, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Differencen mellem Københavns Kommune, der bidrager med 1.714 kr. mere pr. borger, og Slagelse Kommune, der bidrager med 36 kr. mere pr. borger, er på 1.678 kr. pr. borger. Hvis ikke den demografiske udgiftsbehovsopgørelse blev nedjusteret, ville det betyde, at det er gruppen uden for arbejdsmarkedet, der finansierer de erhvervsaktive borgere. Dette gør sig gældende, da differencen mellem de demografiske enhedsværdier er størst for de yngste og ældste borgere. Herudover er det betydeligt, at det blot er syv kommuner, der bidrager til udligningen kommunerne imellem.

Ønsker du at vide mere om udviklingen i udgiftsbehovsopgørelsen i din kommune, er du altid velkommen til at kontakte teamleder Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller 25551918.