
MARC: Fleksløn
MARC Fleksløn er en robotløsning, der letter og effektiviserer arbejdet omkring beregning og udbetaling af flekslønstilskud. Løsningen varetager omkring 60-85 % af de månedlige tilskudsberegninger. Erfaringer viser, at den resterende frasorteret andel på 15-40 %, typisk er så komplekse, at de kræver en faglig vurdering, inden de godkendes.
Den fleksible løsning kan tilpasses jeres specifikke behov og kriterier, som beløbsgrænser, variationer i indtægt, ny arbejdsgiver, feriepenge, anden ydelse, m.m.
Løsningen identificerer de CPR-numre, den skal beregne flekslønstilskud for, og henter indkomstoplysninger via Serviceplatformen for hver borger. Systemet frasorterer CPR-numre baseret på indkomstoplysningerne i henhold til reglerne. De CPR-numre, der opfylder de definerede regler, får beregnet flekslønstilskud, og oplysningerne indføres i KY.