Med udligningssystemet kommer også en række skævheder, men hvilke mekanismer udløser dem og hvordan ser udviklingen ud tilbage og frem i tiden?
Udligningssystemets primære formål er at sikre mere ensartede vilkår for opgaveløsningen og mindre forskel i kommunernes serviceniveau i forhold til skatteprocenten.
Udligningssystemet anno 2021 indeholder dog en række skævheder, der kan få konsekvenser for kommunernes økonomi i de kommende år. Dette gør sig eksempelvis gældende for kommuner, der befinder sig i mellem- og yderkommunekategorien, hvor skævhederne forventes at ramme særligt hårdt.
De forhold, der udløser mekanismer i den enkelte kommune, der kan skævvride det økonomiske grundlag, er:
En større vækst i andelen af ældre borgere end landsgennemsnittet
En større vækst i andelen af førtidspensionister end landsgennemsnittet
Tilflytning af socialt udsatte borgere
Varigt lav kompensation i tilskuds- og udligningssystemet
Derfor kan det være en fordel for kommunerne at få større indsigt i en række af de skævheder og negative incitamentsstrukturer, der er i tilskuds- og udligningssystemet samt hvilke der er markante i den enkelte kommune. For hvordan har kommunernes demografiske og socioøkonomiske udvikling været, og hvordan forventes den at forløbe fremadrettet? Hvordan påvirker det kommunernes indtægtsgrundlag, at en lang række af finansieringen er opgjort med afsæt i statiske tilskud? Og hvordan er sammenhængen mellem kommunernes finansieringsgrundlag og udgiftspres på beskæftigelsesområdet?
Alt dette kan du høre mere om på NB Økonomis dagskursus den 14. december, hvor der sættes fokus på udligningsreformens skævheder.
Udviklingen fra 2017-2027
På kurset kan du bl.a. møde Kasper Lund Nødgaard, der er teamleder for udligning i Dataproces, der med sit oplæg vil være med til at dykke ned i data og sætte fokus på de skævheder og udfordringer, der kan ramme de enkelte kommuner.
Derudover kan du få indblik i, hvordan tilskud og udligning har udviklet sig i perioden 2017-2022 samtidig med, at der vil blive kigget frem mod 2027 gennem en udviklingsprognose for tilskuds- og udligningsområdet. Her beregnes en kommunes forventede niveau for tilskud og udligning samt skatteindtægter med afsæt i henholdsvis Danmarks Statistiks befolkningsprognose samt en prognose vedrørende den demografiske og socioøkonomiske udgiftsopgørelse.
Der sættes ydermere fokus på udviklingen i ydelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet med særligt fokus på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, da disse tre ydelser er de mest udgiftstunge og tilsammen udgør en væsentlig andel af de samlede udgifter på beskæftigelsesområdet. Herudover dykkes der ned i sammenhængen mellem finansieringsgrundlaget og udgifterne til overførselsindkomster.
Kend til udviklingen i din kommune
Ønsker du at kende til udviklingen og sammenhængen mellem din kommunes finansieringsgrundlag pr. borger i perioden 2017-2027 i forhold til udviklingen i udgifterne på beskæftigelsesområdet? Så kan Dataproces tilbyde at lave en rapport skræddersyet din kommune.
I rapporten dykkes der bl.a. ned i det samlede finansieringsgrundlag såvel som de enkelte bestanddele heri – herunder tilskud og udligning samt beskatning. Derudover kortlægges både den demografiske, socioøkonomiske og beskatningsmæssige udvikling set i forhold til det landsgennemsnitlige niveau over perioden, hvorefter der afsluttes med en skitsering af sammengængen mellem kommunens finansieringsgrundlag og udgifter til overførselsindkomster med det formål at vurdere, om forholdet herimellem er tilstrækkeligt.
Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk.