Økonomisk Redegørelse pr. august 2024 er landet, og vi har derfor fået det første praj om, hvorvidt det kan forventes at være fordelagtigt at selvbudgettere for budgetår 2025 eller ej. Dette skyldes, at augustudgivelsen af Økonomisk Redegørelse er den første melding i forhold til udviklingen i kommunernes samlede beskatningsgrundlag siden udgivelsen af statsgarantien for 2025.
For døren står valget om metode i forhold til, om budgettet for 2025 skal være med afsæt i statsgarantien, eller om det skal være baseret på selvbudgetterede værdier. Metodevalget er bindende for budgetåret, og ved valg af selvbudgettering bliver budgettet baseret på kommunens eget skøn for blandt andet udskrivningsgrundlaget og folketal. Med hensyn til selvbudgettering er det særligt udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan, der er vigtigt, da en op- eller nedjustering vil have en afsmittende effekt på den enkelte kommune – omend effekten kan være meget forskellig fra kommune til kommune.
For budgetår 2024 var der rekordmange kommuner, der valgte at selvbudgettere, til trods for at valget historisk set er behæftet med store usikkerheder. I 2021 var der derimod ingen kommuner, der valgte at selvbudgettere, i 2022 var det ni kommuner, mens der i 2023 også var otte selvbudgetterende kommuner.
Valget om selvbudgettering for budgetår 2024 er for mange kommuner sket på baggrund af de gunstige opjusteringer, der er forekommet for kommunernes skatteindtægter i udgivelserne af Økonomisk Redegørelse siden offentliggørelsen af statsgarantien 2024. Mellem maj- og augustudgivelserne i 2023 forekom der en opjustering af kommunernes samlede skatteindtægter på 19,1 mia. kr., og der forekom en yderligere opjustering mellem august- og decemberudgivelserne på 16,2 mia. kr. Mellem udgivelserne i december 2023 og maj 2024 er der forekommet endnu en opjustering, der var på 15,5 mia. kr. Af tabel B.21 i Økonomisk Redegørelse fremgår Økonomiministeriets skøn for kommunernes skatteindtægter under ét. Dette skøn præsenteres i tabel B.21, som er gengivet nedenfor:
Tabel: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
Kilde: Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse August 2024
Mellem maj- og augustudgivelserne i år er skønnet endnu en gang opjusteret; denne gang med 14,2 mia. kr. Dette gør det interessant at kigge ind i, om det kan være fordelagtigt at selvbudgettere eller ej for budget 2025, og dette har Dataproces udviklet et værktøj, der kan understøtte.
Hvordan kan du arbejde med at kvalificere valget om budgetteringsmetode for det kommende budgetår?
Dataproces har udviklet KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?, der har til formål at understøtte kommunerne i at foretage et kvalificeret valg i forhold til budgetteringsmetode for det kommende budgetår. I værktøjet er det muligt at vurdere, hvorvidt det forventes at være en god idé at selvbudgettere ud fra en såkaldt følsomhedsanalyse. Nedenstående skærmbillede illustrerer en sådan følsomhedsanalyse for en tilfældigt udvalgt kommune.
Figur: Følsomhedsanalyse for en tilfældigt udvalgt kommune
Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?
Følsomhedsanalysen skitserer, at udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan kan aftage med 2,0 pct. set i forhold til den nuværende prognose, før effekten af skatte- og befolkningsjusteringerne begynder at glide mod en gul nuance i følsomhedsanalysen for den udvalgte kommune. I dette tilfælde ligger effekten af valget om selvbudgettering på 0,06 pct. i forhold til statsgarantien 2025. Ved et fald på 2,5 pct. i udskrivningsgrundlaget på landsplan ligger effekten -0,22 pct. i forhold til statsgarantien. For nuværende ser det derfor ud til, at det for den udvalgte kommune kan forventes at være en god idé at selvbudgettere for budgetår 2025.
KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? giver også kommuner mulighed for at kvalificere valget mellem de to budgetteringsmetoder via et sandsynlighedsberegningsmodul. Her visualiseres udviklingen i udskrivningsgrundlag og folketal for kommunen siden strukturreformen og frem til seneste statsgaranti. Modulet kan ligeledes skitsere dette for udviklingen på landsplan. Nedenstående skærmklip illustrerer kommunens udskrivningsgrundlag.
Figur: Sandsynlighedsberegning, udviklingen i udskrivningsgrundlaget, 2007-2025, opgjort i kr.
Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?
Med afsæt i ovenstående skærmklip forventes det, at kommunens udskrivningsgrundlag for efterreguleringen 2025 med 90,96 pct. sandsynlighed vil ligge under 21,9 mia. kr., der er den nuværende forventning til efterreguleringen i den pågældende kommune. Skærmbilledet skitserer ligeledes, at kommunens udskrivningsgrundlag historisk set har lagt over statsgarantien i 61,11 pct. af tilfældene.
Nedenstående skærmklip skitserer udviklingen i kommunens folketal fra 2007-2025.
Figur: Sandsynlighedsberegning, udviklingen i folketallet, 2007-2025, opgjort i antal personer
Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?
Med afsæt i den udvalgte kommunes folketalsudvikling er der en sandsynlighed på 57,42 pct. for, at kommunens folketal for efterreguleringen 2025 er lavere end 102.218, der er den nuværende forventning til kommunens folketal. Historisk set har folketallet i den pågældende kommune i 55,56 pct. af tilfældene lagt over niveauet i statsgarantien.
Dataproces afholder webinar for de kommuner, der anvender KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? til at kvalificere deres budgetlægningsmetode for det kommende budgetår
Afdelingschef Kasper Lund Nødgaard afholder webinar den 5/9 kl. 09.00-09.30, hvor han dykker ned i Økonomisk Redegørelses forventede betydning for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2024 samt den forventede effekt af de opjusterede skatteindtægter for statsgarantien 2025. Webinaret er eksklusivt for de kommuner, der anvender KØS-løsningerne.
Kunne du tænke dig at vide mere om KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?, så kan du klikke her og læse mere om løsningen eller kontakte afdelingschef, Kasper Lund Nødgaard, på KN@dataproces.dk eller 2555 1918.
