Hvilke økonomiske konsekvenser har folketalsudviklingen i din kommune?

Når det kommer til kommunernes økonomistyring, er der mange parametre, der har en betydning for både det budget, som den enkelte kommune har til rådighed og de udgifter, som kommunen forventes at afholde. Centralt herfor er befolkningsudviklingen. Både i forhold til antallet af borgere, men i lige så høj grad i forhold til de demografiske, socioøkonomiske og økonomiske karakteristika, som hver enkelte borger udgør. For hver enkelt af landets kommuner er en central forudsætning for en sikker økonomistyring således et godt overblik over ens borgere og den forventede udvikling i sammensætningen heraf. Det centrale spørgsmål er derfor:

Hvordan kvalificerer landets kommuner økonomistyringen med afsæt i befolkningsudviklingen?

I en række kommende artikler vil vi i Dataproces sætte fokus på dette emne og forsøge at beskrive, hvordan vi med afsæt i egenudviklede værktøjer forsøger at kvalificere denne styring. Startende med denne artikel, som har fokus på en introduktion til vores løsning KØS: BefolkningsBlik. Vi begynder med en gennemgang af, hvordan vi i første omgang kvalificerer udviklingen i det samlede folketal førend de enkelte demografiske, socioøkonomiske og indkomstafhængige delelementer heraf uddybes.

Hvorfor er det samlede befolkningstal vigtig for kommunernes økonomistyring?

Folketallet er i Danmark på samlet set 5.982.177 borgere pr. september 2025. (Danmarks Statistiks FOLK1AM) Afsættet for statsgarantien 2025 er en forventning til et folketal pr. 1. januar 2025, der er på 5.984.354 borgere. Med omtrent fire måneder tilbage af 2024 skal folketallet på landsplan tiltage med 2.177 borgere, for at folketalsforudsætningen fra statsgarantien bliver indfriet. Nedenstående tabel skitserer de fem kommuner, der ligger henholdsvis mest over og under forventningen til folketallet i statsgarantien:

Aarhus Kommune ligger pr. september 2024 1.382 borgere over folketalsforudsætningen i statsgarantien 2025 og er den kommune, der ligger mest over det statsgaranterede niveau. I den anden ende af skalaen ligger Horsens Kommune, der ligger 1.429 borgere under der statsgaranterede niveau og er den kommune, der ligger længst fra folketalsforventningen i statsgarantien.

Udviklingen i folketallet er af central betydning for den enkelte kommunes samlede finansieringsgrundlag i henhold til tilskuds- og udligningssystemet. Dette skyldes, at folketallet er en direkte afspejling af kommunens demografiske udgiftsbehov, da hver eneste borger udløser en enhedsværdi. Folketallet er ligeledes en direkte afspejling af den bloktilskudsandel, som kommunen modtager, da bloktilskuddet er fordelt forholdsmæssigt med afsæt i kommunernes folketal. Folketallet er afspejlet indirekte via den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, da den enkelte borger har en række socioøkonomiske karakteristika, der kan udløse et hit i ét eller flere af de socioøkonomiske kriterier. Hertil er folketallet, den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen ligeledes central i forhold til de skatteindtægter, som den enkelte borger tilfører kommunen. For eksempel betaler borgere i den erhvervsaktive alder indkomstskat, mens boligejere betaler grundskyld.

Én ting er det samlede folketal i kommunen, men det er som beskrevet oven for ikke uvæsentligt, hvilke borgere der er bosiddende i kommunen i henhold til.

Men hvordan kan du blive klogere på de økonomiske konsekvenser som følge af befolkningssammensætningen i din kommune?

I Dataproces’ KØS: BefolkningsBlik har du mulighed for at få et overblik og til- og fraflytterprofilerne i din kommune. Værktøjet skitserer din kommunens befolkningssammensætning med afsæt i borgernes socioøkonomiske status. Værktøjet giver et overblik over til- og fraflytternes beskæftigelsesstatus samt færdigheds-, uddannelses- og indkomstniveau.

Men ét er, hvordan din kommune historisk set har været kendetegnet, noget andet er, hvordan det er muligt for dig at kunne planlægge det fremtidige økonomiske fundament for din kommune. BefolkningsBlik gør det muligt at tilføje nye boligprogrammer som evt. kan placeres i specifikke distrikter i din kommune, og det er muligt for dig at arbejde med til- og fraflyttende familietyper over tid.

For med afsæt i de boliger, som opføres i kommune, samt de typer af familier, der enten kommer til eller forlader kommunen, er der en effekt på den samlede finansiering i kommunen. Værktøjet gør det muligt at arbejde med den socioøkonomiske sammensætning i kommunen, hvor dine valg medvirker en forventet socioøkonomisk og indkomstmæssig fordeling.

Af de følgende eksempler tages der afsæt i en eksempelkommune, hvor der tilføjes 100 tilflyttende borgere i 2025 og 100 fraflyttende borgere i 2026. Der er taget afsæt i normalfordeling med hensyn til familietypesammensætningen i kommunen, hvilket vil sige, at det er den typiske familietypesammensætning, der forekommer i den pågældende kommune. Nedenstående skærmbillede skitserer aldersfordelingen på baggrund af de tilføjede til- og fraflyttende familietyper.

Som det fremgår af ovenstående grafer, så er det i overvejende grad 20-24-årige, der fraflytter den pågældende kommune, mens der i højere er flere 25-39-årige, der flytter til kommunen. Det er hertil i overvejende grad enlige uden børn der både til- og fraflytter kommunen, hvor der flytter lidt flere par både med og uden børn til kommunen end fra kommunen. Nedenstående skærmbillede skitserer den socioøkonomiske effekt som følge af de til- og fraflyttende familietyper:

Ovenstående skærmbillede skitserer effekten vedrørende de socioøkonomiske hits i en eksempelkommune som følge af, at der tilføjes 100 tilflyttende borgere i 2025 og 100 fraflyttende borgere i 2026. Kriteriet 20-59-årige uden beskæftigelse over 5 pct. vægter 19 pct. af den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, og det er hermed af betydning, at der netto forekommer et fald i antallet af hits i dette kriterium, mens det er af minde betydning, at der netto forekommer en vækst i antallet af hits i Middellevetidskriteriet, der blot vægter 2 pct.

Den indkomstmæssige konsekvens som følge af til- og fraflytningen skitseres i nedenstående skærmbillede:

Årsagen til, at I alt ikke summerer til 100 borgere skyldes, at der ved tilføjelse af familietyper ligeledes til- og fraflytter børn, der ikke har en indkomst.

Af ovenstående skærmbilleder fremgår det, at der flytter flere borgere til kommunen med en indkomst før skat på 500.000+ kr., mens der flytter flere borgere fra kommunen, der har en indkomst under 25.000 kr. Den generelle tendens for eksempelkommunen er, at der tilflytter flere borgere med en høj indkomst før skat, mens der fraflytter flere borgere med en lav indkomst før skat.

I KØS: BefolkningsBlik er det ligeledes muligt at arbejde med den økonomiske planlægning i din kommune ved at tilføje boligprogrammer. Nedenstående skærmbillede skitserer forudsætningerne for forskellige boligprogrammer i eksempelkommunen, hvor der i første scenarie etableres følgende boliger:

Når ovenstående etableres, så forventes følgende aldersfordeling og familietypesammensætning:

Når der opføres et parcelhus med en grundværdi på 1,0 mio. kr. og en ejendomsvurdering på 3,0 mio. kr., så forventes en overvægt af par både med og uden børn at tilflytte kommunen, og de er i overvejende grad midt i 50’erne, når de flytter ind i boligerne. 50 pct. af personerne, der flytter ind i de nyopførte boliger, flytter internt i kommunen.

Den socioøkonomiske og indkomstmæssige konsekvens af det nye boligprogram fremgår af nedenstående:

Boligprogrammet forventes at tiltrække flest borgere med en indkomst mellem 300.000.-399.999 kr. før skat, mens der forekommer den største udvikling i antallet af hits i kriteriet Middellevetidskriteriet.

Hvis der derimod etableres et boligprogram med nedenstående forudsætninger, så forventes der at tilflytte en anden type borgere:

Ved etablering af almene etageboliger forventes nedenstående aldersfordeling og familietypesammensætning at flytte ind i de nye boliger. Det er i overvejende grad enlige uden børn, og borgerne er mere aldersmæssigt diverse i forhold til første scenarie.

Nedenstående skærmbillede skitserer den socioøkonomiske og indkomstmæssige konsekvens af boligprogrammet:

Her ses det, at der forekommer 100 flere hits i kriteriet Almene boliger, da de 100 etageboliger er opført som almene boliger. Der forventes generelt set at blive udløst flere hits i de socioøkonomiske kriterier end i scenarie 1, og der forekommer over en fordobling i det tungeste kriterium i udgiftsbehovsopgørelsen 20-59-årige uden beskæftigelse over 5 pct. Størstedelen af de personer, der flytter ind i de nye etageboliger, tjener under 200.000 kr. før skat.

Det er altså afgørende for befolkningssammensætningen i din kommune, hvilke typer boliger der opføres, da der i dette henseende er tilknyttet nogle antagelser i forhold til indkomst, socioøkonomisk status og sociale karakteristika. Ved at etablere forskellige boligprogrammer eller at til- eller fraflytte forskellige familietyper er det med afsæt i BefolkningsBlik muligt at skitsere økonomiske konsekvenser med hensyn til både indkomst før skat og socioøkonomi, der begge har en central betydning for blandt andet den finansiering, som din kommune modtager via tilskuds- og udligningssystemet.

Men hvad så med den historiske udvikling i din kommunes befolkningssammensætning?

Hvis du er interesseret i at få et indblik i, hvordan befolkningssammensætningen i din kommune har udviklet sig over perioden 2012-2022 som følge af mellemkommunale flytninger, så tilbyder Dataproces en analyse, der stiller skarpt på netop dette. Analysen har fokus på flyttemønstre, og hvordan de påvirker en kommunes befolkningssammensætning i henhold til en række befolkningskarakteristika:

Beskæftigelse, langtidsforsørgelse og færdighedsniveau
Uddannelsesniveau og disponibel indkomst
Udsatte børn og unge samt ikke-vestlige indvandrer og efterkommere
Hvorvidt borgere flytter i en almen bolig

Analysen skitserer udviklingen i din egen kommune i relation til en række sammenligningskommuner, som du selv kan definere, samt landsgennemsnittet.

Over efteråret vil vi i Dataproces løbende forsøge at beskrive de mange forskellige analyser, som vi med afsæt i KØS: BefolkningsBlik kan udforme og herigennem gøre jer klogere på den befolkningsudvikling, som din kommune undergår og den betydning, som dette har for jeres økonomistyring.

Vi afholdte den 31-10-2024 kl. 11.00-11.45 webinaet Udviklingen i folketallet og befolkningssammensætningen og betydningen heraf i forhold til finansieringsgrundlaget, hvor vi fortalte lidt mere om de mange muligheder, som en analyse af til- og fraflytningsgraden har for den økonomiske styring i din kommune, og hvordan I kan bruge dette. Du kan se webinaret på overstående link.