Økonomisk Redegørelse pr. maj 2024 er landet

Økonomisk Redegørelse pr. maj 2024 er landet, og i Dataproces holder vi et vågent øje med særligt én tabel i udgivelsen: Tabel B.21: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne. I denne tabel angiver Økonomiministeriet det seneste skøn for udskrivningsgrundlaget i kommunerne under ét.

Én af årsagerne, til at dette skøn er særligt interessant for os, er, at kommunerne i forbindelse med budgetvedtagelsen hvert år skal tage stilling til, om budgettet skal baseres på statsgarantien eller selvbudgettering. Ved valg af selvbudgettering bliver budgettet baseret på kommunens eget skøn for blandt andet udskrivningsgrundlaget og folketal.

Metodevalget er bindende for budgetåret, og valget om selvbudgettering er historisk set behæftet med megen usikkerhed for en lang række kommuner, men for 2024 har hele 82 ud af landets 98 kommuner valgt at selvbudgettere.

De kommuner, der er markeret med lyseblå er de kommuner, der har valgt at selvbudgettere.

Kommuner, der er markeret med mørkeblå er de kommuner, der har valgt statsgarantien.

Figur: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

Kilde: Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse Maj 2024

I kontrast hertil står, at der i 2023 var otte kommuner, der valgte at selvbudgettere, mens det i 2022 var ni kommuner – og ingen kommuner i 2021 (Aktindsigt fra Indenrigs- og Boligministeriet fra december 2022).

Valget er for rekordmange kommuner faldet på selvbudgettering frem for statsgarantien i 2024 grundet de gunstige opjusteringer, der er forekommet for kommunernes skatteindtægter i udgivelserne af Økonomisk Redegørelse siden offentliggørelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i juni 2023. Mellem maj- og augustudgivelserne forekom der en opjustering af de samlede skatteindtægter på 19,1 mia. kr., og der forekom en yderligere opjustering mellem august- og decemberudgivelserne på 16,2 mia. kr.

Tre år efter budgetvedtagelsen opgøres de endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af kommunernes faktiske beskatningsgrundlag samt folketallet pr. 1. januar i budgetåret, og for de kommuner, der valgte at selvbudgettere, forekommer der en afregning af efterreguleringsbeløbet – hvad end disse er positive eller negative.

I Dataproces venter vi spændt på de nyeste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét, da det giver et praj om, hvorvidt det var en god idé eller ej at vælge at selvbudgettere for budget 2024. Det seneste skøn fra Økonomiministeriet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

Kilde: Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse Maj 2024

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er skønnet for kommunernes skatteindtægter under ét opjusteret med 15,5 mia. kr. siden december 2023, der er det forrige skøn for kommunernes samlede beskatningsgrundlag.

Når der er fokus på selvbudgettering, så er det majskønnet, der skal stilles skarpt på, da dette ligger umiddelbart inden udgivelsen af statsgarantien i juni måned og dermed danner grundlaget for kommunernes statsgaranterede niveau. Men hvilken effekt forventes Økonomiministeriets seneste skøn at have for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2024?

Den forventede efterregulering for kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2024

Centralt for selvbudgettering er folketalsudviklingen og udviklingen i det samlede udskrivningsgrundlag. Nedenstående skærmklip er fra Dataproces’ prognoseværktøj KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? Værktøjet er udviklet til at understøtte kommunerne i at foretaget et kvalificeret valg i forhold til budgetteringsmetoden for det kommende budgetår. Løsningen anvendes i dag af 36 kommuner. Skærmklippet skitserer grundparametrene for hele landet, samt hvilken effekt det seneste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét har for udskrivningsgrundlaget med fokus på budget 2024:

Figur: Grundparametre på landsplan, løbende priser, opgjort i kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

I ovenstående skærmklip fremgår Økonomiministeriets seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse af kolonnen Forventede regnskabstal. Differencekolonnen skitserer differencen mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det forventede regnskabstal, når den endelige udvikling for 2024 opgøres. Tabellen udgør sammen med den enkelte kommunes egne beløb herfor grundlaget for, hvorvidt det forventes at være fordelagtigt eller ej at selvbudgettere. Som beskrevet oven for afregnes efterreguleringen for de kommuner, der vælger at selvbudgettere, med tre års forsinkelse – altså i 2027 i denne sammenhæng.

Nedenstående tabeller skitserer de forventede effekter af opjusteringen af skatteindtægterne som opgjort i Økonomisk Redegørelse Maj 2024 for alle landets kommuner. Tabellerne er opdelt i regioner for overskuelighedens skyld.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

For alle selvbudgetterende kommuner i region Nordjylland tyder nuværende prognoser på, at det var det rigtige valg at selvbudgettere for 2024. Alle kommuner forventes således at have en positiv efterregulering, når udviklingen gøres endeligt op i 2027. Men en ting er, hvordan det ser ud isoleret set for den enkelte kommune. Som følge af at 82 kommuner valgte at selvbudgettere for 2024 og at det for alle kommuner for nuværende ser ud til at have været den rigtige beslutning. så vil der forekomme en balanceregulering i 2027 for at sikre, at det indtægtsniveau, som er aftalt i økonomiaftalen for 2024, fastholdes. I ovenstående tabel er den forventede balanceregulering indeholdt i sidste kolonne Samlet efterregulerings- og bloktilskudseffekt, der således angiver det forventede nettoresultat i 2027. Som det fremgår af tabellen, forventes Thisted Kommune at opleve en negativ effekt af valget om selvbudgettering. Denne effekt ville dog have været meget højere, hvis kommunen ikke havde valgt at selvbudgettere, da balancereguleringen forekommer for alle 98 kommuner og ikke blot de 82 kommuner, der valgte at selvbudgettere for budget 2024. For Læsø, Frederikshavn og Hjørring Kommuner, det har valgt statsgarantien for 2024, forventes bloktilskudseffekten at medføre en negativ regulering på henholdsvis -3,2 mio. kr., -105,5 mio. kr. og 114,9 mio. kr.

I region Midtjylland valgte 16 ud af 19 kommuner at selvbudgettere for budget 2024, som nedenstående tabel skitserer.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Med afsæt i de nuværende forudsætninger synes det også for de midtjyske kommuner at have været det rigtige valg at selvbudgettere for 2024. Aarhus står til den største gevinst på 217,4 mio. kr. Ud af de 16 selvbudgetterende kommuner er det blot Ringkøbing-Skjern Kommune, der forventes en negativ efterregulerings- og bloktilskudseffekt i 2027. Denne er på -2,8 mio. kr. Den største negative effekt forventes for nuværende i Syddjurs Kommune, der har valgt statsgarantien. Effekten er på -79,7 mio. kr.

For de syddanske kommuner har det opdaterede skøn for kommunernes skatteindtægter under ét følgende forventede effekter.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering

Ud af 22 kommuner valgte fire kommuner statsgarantien, og disse forventes alle en negativ regulering via bloktilskuddet i 2027. Hårdest ramt forventes Tønder Kommune at blive med en nedjustering af bloktilskuddet på -66,3 mio. kr. Assens og Esbjerg Kommuner valgte at selvbudgettere for 2024, men forventes med afsæt i nuværende prognose at miste henholdsvis 1,2 mio. kr. og 2,9 mio. kr. Odense Kommune forventes at opleve den største gevinst som følge af kommunens valg om at selvbudgettere for 2024 på 96,5 mio. kr.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

I region Sjælland valgte alle kommuner at selvbudgettere for 2024, og to af de 17 kommune forventes for nuværende en negativ regulering. Disse kommuner er Odsherred og Kalundborg Kommuner, der står til at opleve et tab via bloktilskuddet på henholdsvis -2,8 mio. kr. og -10,8 mio. kr. Guldborgsund Kommune står til at ”gå næsten i nul” med en forventet samlet efterregulerings- og bloktilskudseffekt på 163.000 kr. For regionen synes det derfor overvejende at have været det rigtige valg at selvbudgettere for 2024, hvor den største vinder for nuværende forventes at være Holbæk Kommune med positiv effekt på 39,5 mio. kr.

Sidste region er region Hovedstaden, hvor 23 ud af 29 kommuner valgte at selvbudgettere for 2024.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Valget om at budgetlægge for 2024 med afsæt i statsgarantien forventes at have en markant negativ effekt for særligt Gribskov, Fredensborg, Hvidovre og Hillerød kommuner, der forventes at miste mellem 75 og 98 mio. kr. via bloktilskuddet. Modsat forventes den største positive effekt i Københavns Kommune, der ventes en gevinst på 593,9 mio. kr. Tre selvbudgetterende kommuner forventes at opleve en negativ effekt af deres budgetlægningsvalg for 2024, hvilke er Allerød, Bornholms og Rudersdal kommuner. Kommunerne står til at miste henholdsvis 1,7 mio. kr., 1,9 mio. kr. og 7,9 mio. kr. i 2027 med afsæt i nuværende forudsætninger.

Hvordan kan du arbejde med kvalificere valget om budgetteringsmetode for det kommende budgetår?

Nedenstående skærmbillede fra KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? illustrerer en følsomhedsanalyse for en udvalgt kommune som følge af det opjusterede skøn på baggrund af Økonomisk Redegørelse og kommunens befolkningsudvikling siden statsgarantien 2024. Følsomhedsanalysen er sat op med 10 trin i hver retning grundet det særdeles positive skøn for kommunernes udskrivnignsgrundlag under ét.

Tabel: Følsomhedsanalyse for Silkeborg Kommune

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Følsomhedsanalysens skitsere, at udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan kan aftage med 3,5 pct. set i forhold til den nuværende prognose, før effekten af skatte- og befolkningsjusteringerne begynder at glide mod en gul nuance i følsomhedsanalysen for kommunen. I dette tilfælde ligger effekten af valget om selvbudgettering på 0,92 pct. i forhold til statsgarantien 2024. Ved et fald på 3,0 pct. i udskrivningsgrundlaget på landsplan ligger effekten 0,21 pct. over statsgarantien. For nuværende ser det derfor ud til, at kommunen træf det rigtige valg, da kommunen valgte at selvbudgettere for 2024.

KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? giver kommunerne mulighed for at kvalificere valget mellem de to budgetteringsmetoder via et sandsynlighedsberegningsmodul. Her visualiseres udviklingen i udskrivningsgrundlag og folketal for kommunen siden strukturreformen og frem til seneste statsgaranti. Modulet kan ligeledes skitsere dette for udviklingen på landsplan. Nedenstående skærmklip illustrerer, at kommunens udskrivningsgrundlag for efterreguleringen 2024 med 76,2 pct. sandsynlighed vil ligge over 26,4 mio. kr., der er den nuværende forventning til efterreguleringen i den pågældende kommune. Skærmbilledet skitserer ligeledes, at kommunens udskrivningsgrundlag historisk set har lagt over statsgarantien i 64,7 pct. af tilfældene.

Figur: Sandsynlighedsberegning, udviklingen i udskrivningsgrundlaget, 2007-2024, opgjort i kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Figur: Sandsynlighedsberegning, udviklingen i folketallet, 2007-2024, opgjort i antal personer

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Med afsæt i den pågældende kommunes folketalsudvikling er der en sandsynlighed på 79,6 pct. for, at kommunens folketal for efterreguleringen 2024 er højere end 121.696, der er den nuværende forventning til kommunens folketal. Historisk set har folketallet i den pågældende kommune i 82,4 pct. af tilfældene lagt over niveauet i statsgarantien.