
Nye refusionsregler for hjemløshed: Sådan sikrer kommunerne korrekt statsrefusion
Housing First og de nye økonomiske rammer – få styr på reglerne, udfordringerne og løsningerne med MARS

Mikkel Strandgaard
Teamleder | MARS
Den 1. oktober 2023 trådte en væsentlig lovændring i kraft, der påvirker kommunernes muligheder for at opnå statsrefusion i indsatsen mod hjemløshed. Formålet med ændringen er at fremme Housing First-tilgangen og reducere langvarig hjemløshed. Dette medfører nye økonomiske rammer og muligheder for statsrefusion, men også betydelige administrative udfordringer for kommunerne og stadig flere uafklarede spørgsmål.
Uafklarede spørgsmål til Socialministeriet
På trods af de nye rammer er der stadig flere uafklarede spørgsmål, som kommunerne har brug for, at Socialministeriet præciserer. Dataproces ser fire store spørgsmål, som skal adresseres i den kommende tid:
Dokumentations-/bevisproblematikken for, hvornår betingelserne er opfyldt for refusion af §85a-udgifter efter udskrivningen fra §110-tilbud.
Den nærmere definition af begrebet "samlede udgifter" under et §107-ophold.
Den flydende karakter af 2-årsperioden og den tilsyneladende mulighed for efterfølgende at omdefinere denne.
Samarbejdet med forudgående og efterfølgende kommuner i forhold til udveksling af oplysninger om beregningen af 2-årsperioden. Dette forvirrer yderligere spørgsmålet om fastlåsning af perioden.
Disse spørgsmål er afgørende for, at kommunerne kan navigere i de nye regler og sikre en korrekt og effektiv administration af statsrefusionen i arbejdet med Housing First-tilgangen.
Tidligere kunne kommunerne opnå 50% statsrefusion for udgifter til borgeres ophold på forsorgshjem (§110) uden tidsbegrænsning. Med de nye regler er denne refusion nu begrænset til 120 dage pr. løbende år fra første indskrivning; fra 1. april 2026 reduceres perioden til 90 dage. Efter denne periode ophører refusionen, hvilket kræver, at kommunerne nøje overvåger og administrerer opholdsperioder for at sikre korrekt refusion.
Til gengæld indføres nye muligheder for refusion: Kommunerne kan nu få 50% statsrefusion på udgifter til bostøtte efter servicelovens §85a i op til to år, fra udskrivning fra forsorgshjem. Derudover kan kommunerne også få 50% statsrefusion på et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107 i op til seks måneder inden for det første år efter udskrivning fra forsorgshjem. En forudsætning for, at borger kan udskrives fra forsorgshjem til andet tilbud er, at der er udarbejdet en handleplan for borgeren jf. servicelovens §§141 eller 142.
Administrative udfordringer
Håndteringen af de nye regler for statsrefusion indebærer en betydelig administrativ byrde for kommunerne. Især opgørelsen af de løbende 90-dages (eller 120-dages) perioder kræver præcis registrering og overvågning af borgernes ophold på forsorgshjem. Kommunerne skal tage hensyn til løbende startdatoer, tidligere ophold i andre kommuner og sikre nøjagtig optælling af dage. Desuden er CPR-registreringer ikke altid pålidelige i denne sammenhæng, hvilket yderligere komplicerer administrationen.
For at støtte kommunerne i disse administrative tunge opgaver, er Dataproces i gang med at udvikle et Housing First-modul inden for MARS-platformen; MARS Housing First. Dette modul bliver designet til at håndtere de ændrede regler for refusionsberettigede udgifter til både forsorgshjem (§110) og Housing First-indsatser.
MARS Housing First
Målet med MARS Housing First er at skabe en løsning, som giver kommunerne overblik og tryghed; Overblik over alle relevante borgere, mulighed for løbende opfølgning og korrekt optælling af dage og periode for borgerens ophold på forsorgshjem. Dette med formål, at give kommunerne tryghed i, at de modtager den statsrefusion, de er berettiget til.
Modulet bliver udviklet i samarbejde med to pilotkommuner og opdeles på følgende to områder:
Statsrefusion på borgere på forsorgshjem
50% statsrefusion på §110-tilbud i op til 90 (120) dage pr. løbende år.
Løsningen vil her tælle dage for de relevante borgere.
Tager højde for forsorgshjemsperioder før borgeren, som er relevant I kommunen.
Statsrefusion på borgere efter ophold på forsorgshjem
50% statsrefusion for udgifterne til §107-tilbud i et halvt år efter udskrivning fra et §110-tilbud.
50% statsrefusion for udgifterne til §85a-støtte i to år efter udskrivning fra et §110-tilbud.
Løsningen vil præsentere borgere, der har været på forsorgshjem og herefter er overgået til et af ovenstående tilbud.
Webinar: Identificer faldgruberne for Housing First med MARS
For at hjælpe kommunerne med at navigere i de nye regler afholder Esben Schmidt og Mikkel Strandgaard et webinar den 6. marts 2025. Her vil vi gennemgå de vigtigste ændringer i lovgivningen, de udfordringer kommunerne typisk møder i forbindelse med refusionsopgørelser, og præsentere, hvordan MARS: Housing-First kan være en løsning.
Tilmeld dig webinaret og få styr på statsrefusionen samt optimer dine arbejdsgange i forbindelse med Housing First-indsatser:

Kontakt os i dagVil du også have hjælp til at effektivisere din organisation? Kontakt os i dag.