Udligningsreformen justeret for økonomiaftalen 2021

Som tidligere præsenteret her på siden har Dataproces’ udligningsteam beregnet den reelle effekt af udligningsreformen og sammenholdt med effekten af det nuværende udligningssystem. Dermed kan tabellen hjælpe kommunerne med at sammenligne 1:1 med reformudspillet i 2021 og dets virkning på den kommunale finansiering. Nedenstående opdatering er korrigeret for økonomiaftalen 2021 samt en opdatering vedrørende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2021 og det forventede niveau af den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet. Største udebekendte faktor er for nuværende balancetilskuddet. Statens samlede tilskud til systemet er i nedenstående sat til 100,1 mia. kr. hvoraf de 89,1 mia. kr. er det generelle tilskud til udligningssystemet. De resterende 11 mia. kr. vedrører de øvrige tilskudspuljer. Opgørelsen er opdateret til 2021 prisniveau, hvorfor udgangspunktet i 2020 afviger fra seneste opgørelse. Differencen (fraregnet Coronaeffekten af bloktilskuddet) er således på 922 mio. kr. mod 1,074 mia. kr. i den tidligere opgørelse.

Databehandlingen er afsluttet den 7/6-2020.

Data opdateret d. 11. juni 2020, kl. 10:56

Forudsætninger

Fastsættelse af bloktilskudspuljen, samlede nettodrift- og anlægsudgifter samt kommunernes skattegrundlag.

Fastsættelsen af bloktilskudspuljen er lavet med afsæt i følgende tabel i økonomiaftalen for 2021:

Tabel 1: Balance for kommunerne i 2020 kontra 2021

Kilde: Aftale om kommunernes økonomi 2020 og 2021

Ovenstående tabel er sammenlignet med den tilsvarende fra økonomiaftalen for 2020. Heraf er et balancetilskud til reguleringen af bloktilskudspuljen udregnet med afsæt i en opgørelse af den samlede kommunale indtægts- og udgiftsside. Først er de samlede nettodrift- og anlægsudgifter blevet opgjort. Gældende for summen af udgifterne i alt tager dette kommunernes bruttoanlægsudgifter i betragtning. For de samlede nettodrift- og anlægsudgifter indeholder disse udelukkende nettoanlægsudgifter, således fratrukket indtægterne. Forskellen mellem brutto- og nettoniveauet kan opgøres med afsæt i kommunal udligning og generelle tilskud 2020. Herfra er de samlede nettodrift- og anlægsudgifter defineret som værende på 368,9 mia. kr. Med beskæftigelsestilskuddet giver dette 379,2 mia. kr. Hvorfor nettoanlægsudgifterne således er forskellen mellem udgifterne i alt på 388,9 mia. kr. fratrukket 379,2 mia. kr. fratrukket bruttoudgifterne. Hvilket giver et nettoniveau på 9,7 mia. kr. Da niveauet herfor ikke kendes for 2021 fastholdes dette og fratrækkes således de samlede udgifter i alt, hvilket medfører et samlet niveau af nettodrift- og anlægsudgifterne på 398,9 mia. kr. (fratrukket øvrige udgifter på 0,8 mia. kr.).

Gældende for det samlede bloktilskud var dette medregnet beskæftigelsestilskuddet på i alt 74,224 mia. kr. i 2020 (heraf 63,9 mia. kr. til finansiering af udligningssystemet, mens de resterende 10,3 mia. kr. var beskæftigelsestilskuddet). For volumen i 2021 er følgende to metoder anvendt til at præcisere dette.

For den første metode anvendes følgende udgangspunkt. Gældende for 2021 fastlagde aktstykket 162 for økonomiaftalen 2020 at bloktilskuddet i 2021 ville være på i alt 64,455 mia. kr. og således en opjustering som følge af DUT-reguleringer mv. på i alt 0,5 mia. kr. Udgangspunktet for beregningen af bloktilskuddet er således 64,455 mia. kr. For udgifterne til de forsikrede ledige er det gældende, at disse reguleres 1:1. Som det fremgår af ovenstående vil udgifterne til de forsikrede ledige for 2021 udgøre 15,4 mia. kr. som skal lægges til de 64,455 mia. kr. Dette giver et bloktilskud på 79,855 mia. kr. Derudover reguleres de øvrige overførselsudgifter også 1:1. Disse fremgår ikke direkte af ovenstående, men en formodning vil være, at bloktilskuddet forøges tilsvarende forskellen mellem overførselsudgifterne i 2020 kontra 2021. Hvorfor 7,2 mia. kr. således tillægges bloktilskudspulken med et samlet niveau på 87,055 mia. kr.

Anden metode til at verificere størrelsen af bloktilskuddet efter reguleringen af balancetilskuddet er gennem forskellen mellem udgifterne og indtægterne. Anvendes det samme forhold mellem bruttoanlægsudgifterne og nettoanlægsudgifterne fra 2020 til 2021 skal disse nedjusteres med -9,7 mia. kr. til 11,9 mia. kr. Heraf følger de samlede nettodrift- og anlægsudgifter på 398,9 mia. kr. for 2021 (ligeledes fratrukket øvrige udgifter på 0,8 mia. kr.) som er anvendt til at være den samlede volumen vedrørende udgiftsbehovsopgørelsen. Fratrækkes dette indtægter i alt på 414,4 mia. kr. medfører dette et balancetilskud på -15,5 mia. kr. Fratrukket den samlede bloktilskudspulje på 106,5 giver dette et samlet bloktilskud på i alt 91 mia. kr.

Gældende for den præsenterede udvikling i systemet fra 2020 til 2021 har vi anvendt de 91 mia. kr. Heraf er udviklingen i overførselsudgifterne fratrukket bloktilskudspuljen ved den direkte sammenligning mellem 2020 og 2021 budgettet. Således forsøges der at tage udviklingen i overførselsudgifterne ud af estimatet, således faldet i indtægtsgrundlaget stadig bliver modsvaret af et forøget bloktilskud herfor. Ligeledes er der taget højde for den forøgede service- og anlægsramme ved udregningen af bloktilskuddet i ovenstående metode og således hvordan bloktilskuddet herfor fordeler sig for landets kommuner.

Sådan har vi gjort

Udgangspunktet for sammenligningen er statsgarantien 2020 og de udmeldte tilskud som de fremgår af ”kommunal udligning og generelle tilskud”. Med afsæt i det nyeste datagrundlag, er der udarbejdet to prognoser i forhold til den forventede udvikling i hver kommunes samlede tilskud og udligning for statsgarantien 2021. Disse specificerer summen af hver kommunes samlede tilskud og udligning i det nuværende system OG i det nye system efter reformen. Modsat seneste udgivelse er ovenstående opdateret på baggrund af følgende faktorer: Udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2021 som fremført i bilag til økonomiaftalen 2021, udviklingen i den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet nedjusteret med et procentpoint til en andel på 14,24 pct. mod 15,24 pct. som opgjort af Social- og Indenrigsministeriet. Samt et estimat for det endelige bloktilskud til tilskuds- og udligningssystemet justeret efter det udmeldte forhold i økonomiaftalen vedrørende forholdet mellem de kommunale indtægter og udgifter for 2021. Heraf er udregnet et skøn over balancetilskuddet og følgelig et estimat for statens samlede bloktilskud til systemet.

Opgørelsen for hver kommunes samlede tilskud og udligning adskiller sig i overvejende grad på baggrund af indførelsen af omlægningen af udligningsmetoden og tilskudspuljer. Nedenstående to tabeller (tabel 2 og 3) viser selve udligningsdelen af de to systemer og hvad hver prognose indeholder.

Tabel 2: Udligningsdelen af systemet

Kilde: Social- og indenrigsministeriet ”Kommunal udligning og generelle tilskud”, Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, egen tilvirkning.

Prognosen vedrørende udviklingen 2020-2021 er foretaget i faste priser (opjusteret til 2021 niveau, 1,5 pct. PL) med afsæt i statens samlede tilskud for 2020 korrigeret for den forventede virkning af økonomiaftalen 2021. Dette er fastholdt og udelukkende korrigeret for nye tilskudspuljer og udfasningen af ældre tilskud. Dette gælder blandt andet de to overgangsordninger vedr. det aldersbestemte udgiftsbehov og ordningen for uddannelsesstatistikkerne. Samtlige tilskud, der er anvendt i en af de to prognoser, er skitseret i nedenstående tabel, som også viser, hvilke tilskud er medtaget i hvilke puljer.

Tabel 3: Tilskudsdelen af systemet

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Gældende for tilskud/bidraget til kommuner med økonomiske vanskeligheder udgør den nuværende §19 puljen for hovedstadsområdet. I det nuværende system er denne videreført med udgangspunkt i fordelingen af puljen for 2020, mens den i det nye system er nedlagt og i stedet indgår som en del af det nye tilskud til hovedstadskommunerne.

Overgangstilskuddet vedr. uddannelsesstatistikken er kun med i det nye system, hvilket skyldes, at puljen er vedtaget som en del af reformen af udligningssystemet. Det samme er tilfældet for modregningen af parkeringsindtægterne, særtilskud til grænsenære kommuner og kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet og forhøjelsen af det særlige ø-tilskud. Derudover er de øvrige særtilskud og indfasningen af reformen ikke en del af det nuværende, men blot det nye, da dette ligeledes vedrører reformudspillet.