Hvordan ser kommunernes budget for 2024 ud?

Der er taget hul på det nye budgetår, og arbejdet mod statsgarantien 2024 er påbegyndt. På vejen hen til statsgarantien er der nogle vigtige milepæle, hvoraf Økonomisk Redegørelse udgør en central én af slagsen. Især når december-udgivelsen offentliggøres da denne indeholder det første bud på kommende års statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

I Dataproces venter vi hver maj, august og december i spænding på udgivelsen af Økonomisk Redegørelse, da det seneste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét fremgår heraf. Denne gang har vi skullet holde spændingen ud lidt længere end vanligt, da december-udgivelsen har været udskudt til marts 2023 grundet regeringsdannelsen.

Kommunernes finansieringsbehovet er konstant fra år til år og flugter med udviklingen i kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Indtægterne til at dække disse udgifter stammer både fra kommunernes skatteindtægter og fra det statslige bloktilskud, der kompenserer kommunerne for de udgifter, der ikke dækkes via skatteindtægterne. Udviklingen i skatteindtægterne påvirker således bloktilskuddets størrelse. Nedenstående figur skit-serer det indbyrdes størrelsesforhold mellem indtægtskilderne i systemet med afsæt i statsgarantien 2023:

Figur: De kommunale indtægtskilder i regi af tilskuds- og udligningssystemet

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2023, egen tilvirkning

Skatteindtægterne udgør, som skitseret i figuren ovenfor, den største andel af kommunernes samlede finansieringsgrundlag i regi af tilskuds- og udligningssystemet. Skønnet herfor fremgår af Tabel B.21: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne i Økonomisk Redegørelse og er gengivet i sin seneste form nedenfor:

Tabel: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

Kilde: Finansministeriets Økonomisk Redegørelse Marts 2023

Prognosen, som det fremgår af ovenstående tabel for maj hvert år, er det grundlag, der anvendes til opgørelsen af kommunernes statsgaranterede niveau, når dette publiceres den 30. juni. De to øvrige udgivelser i løbet af året giver derimod en indikation på:

• Om statsgarantien har været under- eller overvurderet (augustudgivelsen)

• I hvilken retning indkomstgrundlaget udvikler sig og dermed den forholdsmæssige fordeling mellem bloktilskud og indkomstskat i statsgarantien (december-/martsudgivelsen).

Afgørende er således, hvor præcis prognosen pr. marts 2023 (normalvis december) er i forhold til den prognose, som forekommer i maj 2023, med henblik på at vurdere og fastsætte forholdet mellem bloktilskud og skatteindtægter. For statsgarantien 2021 forekom der et fald på 30,7 mia. kr. (1.073,4 til 1.042,7 mia. kr.) fra december 2019 til maj 2020 som følge af covid-19 pandemien. Dette har været den største ændring over perioden. For de seneste to statsgarantier er der forekommet et fald på henholdsvis 1,6 mia. kr. og 5,6 mia. kr. fra december- til majprognosen.

Men hvilken betydning forventes udviklingen i skatteindtægterne at have for statsgarantien 2024?

Kommunernes skatteindtægter har betydning for, hvorledes finansieringen i tilskuds- og udligningssystemet fordeler sig i henhold til bloktilskuddet.

Som beskrevet ovenfor står kommunerne i overvejende grad for finansieringen i tilskuds- og udligningssystemet via skatteindtægterne, hvortil det statslige bloktilskud fordeles kommunerne imellem i henhold til indbyggertal som en kompensation for de udgifter, der ikke dækkes af kommunernes egne skatteindtægter. Forholdet mellem skatteindtægter og bloktilskuddet kan illustreres via en mekanisme, skitseret som følger:

Figur: Mekanismen på indtægtssiden af tilskuds- og udligningssystemet, når skatteindtægterne tiltager

Kilde: Egen tilvirkning

Når skatteindtægterne i kommunerne tiltager, som gør sig gældende med afsæt i det seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, har det en effekt på bloktilskuddet. Dette skyldes den udligningsordning, der eksisterer for skatteindtægterne, hvor op til 95 pct. af forskellen mellem den enkelte kommunes og det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag udlignes. Stiger skatteindtægter, så vil en større andel blive udlignet gennem denne ordning fremfor at blive fordelt via hver kommunes folketal, som er gældende for bloktilskuddet.

Nedenstående tabel skitserer udviklingen på indtægtssiden mellem statsgarantien 2023 og den nuværende forventning til statsgarantien 2024 på baggrund af opdateringen af kommunernes skatteindtægter under ét.

Tabel: Udviklingen på indtægtssiden, hele landet, løbende priser, opgjort i kr. pr. borger

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2023, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse marts 2023, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

En forventet stigning i det samlede beskatningsgrundlag på landsplan medfører som angivet i tabellen ovenfor et fald i bloktilskuddet. Effekten på det samlede finansieringsgrundlag er en stigning fra 70.454 kr. pr. borger for statsgarantien 2023 til 72.942 kr. pr. borger med afsæt i de justerede skatteindtægter, hvormed stigningen for nuværende prognose er på 2.488 kr. pr. borger. Mellem statsgarantien 2023 og den nuværende forventning til statsgarantien 2024 forekommer et fald i det samlede bloktilskud pr. borger på 2.039 kr., hvoraf differencen i henhold til skatteindtægterne udgør en stigning på 4.507 kr. pr. borger.

Det nyeste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét har naturligvis også en betydning for den enkelte kommune, hvoraf nedenstående tabel skitserer de fem kommuner, der står til at være bedst stillet med afsæt i det nyeste skøn samt de fem kommuner, der forventes at være hårdest ramt af opjusteringen.

Bedst stillede kommuner

Hårdest ramte kommuner

Tabel: Top og bund fem kommuner, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i kr. pr. borger

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2023, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse marts 2023, Danmarks Statistik, egen tilvirkning

Tabellen ovenfor skitserer, at Ballerup Kommune står til at få en gevinst i henhold til det samlede finansieringsgrundlag på 5.136 kr. pr. borger, mens Morsø Kommune står til at blive hårdest ramt grundet det nyeste skøn for de samlede skatteindtægter. Morsø Kommune forventes at opleve den mindste gevinst som følge af skatteopjusteringen på 1.633 kr. pr. borger. Mellem disse to kommuner er differencen på 3.503 kr. pr. borger.

Hvordan forholder Dataproces sig til udviklingen?

I Dataproces har vi specialiseret os i at rådgive kommunerne i forbindelse med budgetlægning og -opfølgning i regi af tilskuds- og udligningssystemet. Over årene har vi rådgivet over 25 kommuner med fremskrivninger af deres finansieringsgrundlag i henhold til tilskuds- og udligningssystemet frem mod statsgarantien. Denne proces har vi i efteråret 2022 arbejdet med at digitalisere, så papirrapporterne kan droppes og erstattes med klikke rundt i en web-baseret løsning under navnet KØS: Udvikling i finansieringsgrundlaget.

Ønsker du at vide mere om, hvordan I kan styrke jeres budgetvaretagelse i samarbejde med Dataproces, så kontakt teamleder af udligning, Kasper Lund Nødgaard, på kn@dataproces.dk eller 25551918.