Kend udviklingen i din kommunes udgifter i et 10-årigt perspektiv

Med udligningssystemet kommer også en række skævheder, men hvilke mekanismer udløser dem og hvordan ser udviklingen ud tilbage og frem i tiden?

Udligningssystemets primære formål er at sikre mere ensartede vilkår for opgaveløsningen og mindre forskel i kommunernes serviceniveau i forhold til skatteprocenten.

Udligningssystemet anno 2021 indeholder dog en række skævheder, der kan få konsekvenser for kommunernes økonomi i de kommende år. Dette gør sig eksempelvis gældende for kommuner, der befinder sig i mellem- og yderkommunekategorien, hvor skævhederne forventes at ramme særligt hårdt.

De forhold, der udløser mekanismer i den enkelte kommune, der kan skævvride det økonomiske grundlag, er:

• En større vækst i andelen af ældre borgere end landsgennemsnittet

• En større vækst i andelen af førtidspensionister end landsgennemsnittet

• Tilflytning af socialt udsatte borgere

• Varigt lav kompensation i tilskuds- og udligningssystemet

Derfor kan det være en fordel for kommunerne at få større indsigt i en række af de skævheder og negative incitamentsstrukturer, der er i tilskuds- og udligningssystemet samt hvilke der er markante i den enkelte kommune. For hvordan har kommunernes demografiske og socioøkonomiske udvikling været, og hvordan forventes den at forløbe fremadrettet? Hvordan påvirker det kommunernes indtægtsgrundlag, at en lang række af finansieringen er opgjort med afsæt i statiske tilskud? Og hvordan er sammenhængen mellem kommunernes finansieringsgrundlag og udgiftspres på beskæftigelsesområdet?

Udviklingen fra 2017-2027

På kurset kan du bl.a. møde Kasper Lund Nødgaard, der er teamleder for udligning i Dataproces, der med sit oplæg vil være med til at dykke ned i data og sætte fokus på de skævheder og udfordringer, der kan ramme de enkelte kommuner.

Derudover kan du få indblik i, hvordan tilskud og udligning har udviklet sig i perioden 2017-2022 samtidig med, at der vil blive kigget frem mod 2027 gennem en udviklingsprognose for tilskuds- og udligningsområdet. Her beregnes en kommunes forventede niveau for tilskud og udligning samt skatteindtægter med afsæt i henholdsvis Danmarks Statistiks befolkningsprognose samt en prognose vedrørende den demografiske og socioøkonomiske udgiftsopgørelse.

Der sættes ydermere fokus på udviklingen i ydelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet med særligt fokus på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, da disse tre ydelser er de mest udgiftstunge og tilsammen udgør en væsentlig andel af de samlede udgifter på beskæftigelsesområdet. Herudover dykkes der ned i sammenhængen mellem finansieringsgrundlaget og udgifterne til overførselsindkomster.