Statsgaranti eller selvbudgettering

Økonomisk Redegørelse pr. august 2024 er landet, og vi kender derfor Økonomiministeriets nyeste skøn for udskrivningsgrundlaget for kommunerne under ét.

I Dataproces afventer vi altid disse udgivelser i spænding, da de løbende giver os en fornemmelse af den økonomiske udvikling og dermed konsekvenserne heraf for landets kommuner under ét. I denne artikel er fokus på den forventede efterregulering i 2027 og hvordan denne med afsæt i seneste økonomiske redegørelse forventes at blive som følge af det valg af budgetteringsmetode landets kommuner tog i efteråret 2023 for budgetår 2024.

Som bekendt valgte hele 82 ud af landets 98 kommuner at selvbudgettere for budget 2024 til trods for, at dette valg historisk set er behæftet med megen usikkerhed for en lang række kommuner. I 2023 var der for eksempel kun 8 kommuner, der valgte at selvbudgettere, mens det i 2022 var ni kommuner. Ingen kommuner selvbudgetterede i 2021 (Aktindsigt fra Indenrigsministeriet fra december 2022).

Figur: Hvilke kommuner der har valgt statsgaranti eller selvbudgettering for budgetår 2024

Kilde: Egen tilvirkning

Valget om selvbudgettering for budgetår 2024 er for mange kommuner sket på baggrund af de gunstige opjusteringer, der er forekommet for kommunernes skatteindtægter i udgivelserne af Økonomisk Redegørelse siden offentliggørelsen af statsgarantien 2024. Mellem maj- og august-udgivelserne i 2024 forekom der en opjustering af de samlede skatteindtægter på 19,1 mia. kr., og der forekom en yderligere opjustering mellem august- og december udgivelserne på 16,2 mia. kr. Mellem udgivelserne i december 2023 og maj 2024 er der forekommet endnu en opjustering på 15,5 mia. kr.

I Økonomisk Redegørelse fremgår Økonomiministeriets skøn for kommunernes skatteindtægter under ét af tabel B.21:

Tabel: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

Kilde: Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse August 2024

Som det fremgår af tabellen, er skønnet for kommunernes skatteindtægter under ét opjusteret med 5,0 mia. kr. til 1.285,9 mia. kr., der er det forrige skøn for kommunernes samlede beskatningsgrundlag.

Nedenstående skærmklip er fra Dataproces’ værktøj KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? og skitserer grundparametrene for hele landet med afsæt i det seneste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét, samt folketallet pr. 1. januar 2024. Økonomiministeriets seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse fremgår af kolonnen Forventede regnskabstal.

Figur: Grundparametre på landsplan, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Differencekolonnen skitserer differencen mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det forventede regnskabstal, når den endelige udvikling for 2024 opgøres i 2027. Med afsæt i seneste udgivelse af Økonomisk Redegørelse, er der forekommet en opjustering på 56,2 mia. kr. siden udgivelsen af statsgarantien 2024 den 30. juni 2023.

Det centrale spørgsmål er således hvilken betydning, dette forventes at have for landets kommuner når forholdet mellem statsgarantien og det forventede regnskabstal forrykkes med 56,2 mia. kr.

I Dataproces har vi udviklet KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? til løbende at følge denne udvikling og kvalificere både budgetlægningen og -opfølgningen for landets kommuner. En løsning, som mere end halvdelen af landets kommuner i dag anvender.

Nedenstående tabeller skitserer de forventede effekter af opjusteringen af skatteindtægterne som opgjort i Økonomisk Redegørelse August 2024 for alle landets kommuner. Tabellerne er opdelt i regioner for overskuelighedens skyld.

I fanen selvbudgettering er indeholdt eventuelle ændringer af udskrivningsprocenten for 2024. Hvorfor denne angiver den samlede provenuændring i budgetåret af henholdsvis ændringer i folketal, udskrivningsgrundlag og udskrivningsprocent. For sidstnævnte kan denne også ændres uafhængigt af valget om selvbudgettering.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

For alle selvbudgetterende kommuner i region Nordjylland tyder nuværende prognoser på, at det var det rigtige valg at selvbudgettere for budget 2024 med undtagelse af Thisted Kommune, der forventes at opleve et minimalt tab på -649.000 kr. Dette tab ville dog være markant større, hvis kommunen havde valgt statsgarantien, som det fremgår af kolonnen Bloktilskudseffekt. Kommunen ville i dette tilfælde forventes et tab på -84,1 mio. kr., da kommunen ikke har en efterreguleringseffekt at modregne tabet på bloktilskuddet.

Efterreguleringseffekten forekommer udelukkende for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for budgetår 2024. For de kommuner, der valgte statsgarantien, kender vi allerede på forhånd deres udskrivningsgrundlag og folketal, hvorfor dette ikke efterreguleres på baggrund af den præcise udvikling som tilfældet er for de selvbudgetterende kommuner. Forskellen mellem at budgetlægge med statsgarantien eller vælge at selvbudgettere er nemlig i overvejende grad om den enkelte kommune tror, at finansministeriets skøn for udviklingen i kommende budgetår er retvisende eller ej. Tror den enkelte kommune, at de vil klare sig bedre end skønnet, kan det være fordelagtigt at selvbudgettere. Som det fremgår af ovenstående tabel lader det til at have været det rigtige valg at selvbudgettere for budget 2024.

Dette skyldes, at de tre kommuner i region Nordjylland, der ikke valgte at selvbudgettere for 2024, pt. står til en negativ balanceregulering der overgår samtlige af de kommuner, som valgte at selvbudgettere. Eksempelvis forventes det for nuværende, at Hjørring Kommune får et grundlag, der er -124,4 mio. kr. lavere i 2027 end tilfældet havde været, såfremt ingen kommuner havde valgt at selvbudgettere i 2024.

Dette skyldes den balanceregulering, der vil forekomme i 2027 for at sikre, at indtægtsniveauet fra økonomiaftalen for 2024 fastholdes. Balancereguleringen forekommer for alle 98 kommuner og ikke blot de 82 kommuner, der valgte at selvbudgettere. For den enkelte kommune er den forventede balanceregulering indeholdt i kolonnen Samlet efterregulerings- og bloktilskudseffekt, der angiver det forventede nettoresultat i 2027. Når de kommuner der valgte at selvbudgettere står til en gevinst i efterreguleringsfanen vil de kommuner der valgte statsgarantien derfor skulle finansiere denne gevinst for at sikre, at indtægtsniveauet for 2024 fastholdes. Hvilket er årsagen til, at de tre nordjyske kommuner, som valgte statsgarantien for 2024, står til et relativt stort tab når regningen gøres endeligt op i 2027.

I region Midtjylland valgte 16 ud af 19 kommuner at selvbudgettere for budget 2024, som nedenstående tabel skitserer.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Som i region Nordjylland oplever de selvbudgetterende midtjyske kommuner alle en øget finansiering som følge af deres valg af selvbudgettering – med undtagelse af Ringkøbing-Skjern Kommune, der forventes et minimalt tab på -1,3 mio. kr. Dette kunne dog have været på -110,0 mio. kr., hvis statsgarantien havde været valgt i stedet for. De tre kommuner, der valgte statsgarantien, forventes at opleve en negativ effekt mellem -7,2 mio. kr. og -86,3 mio. kr.

For de syddanske kommuner har det opdaterede skøn for kommunernes skatteindtægter under ét følgende forventede effekter:

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Ingen af de selvbudgetterende kommuner forventes at opleve et tab som følge af valget om selvbudgettering, hvor den største gevinst på finansieringsgrundlaget forventes i Odense Kommune på 103,2 mio. kr., og den laveste gevinst forventes i Assens Kommune på 1,1 mio. kr. Der er i regionen fire kommuner, der har valgt at gå med statsgarantien for budget 2024, hvilket forventes at koste kommunerne mellem -6,6 mio. kr. og -71,7 mio. kr.

I region Sjælland valgte samtlige kommuner at selvbudgettere, og den forventede efterregule-ring fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Forventet effekt af det nyeste skatteskøn, samlet finansieringsgrundlag, løbende priser, opgjort i 1.000 kr.

Kilde: Skærmklip fra Dataproces’ KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering?

Af de selvbudgetterende kommuner er det blot Allerød Kommune, der forventes at opleve et tab. Dette forventes at være på -522.000 kr., hvilket ved valg om statsgaranti kunne have været på -50,8 mio. kr. Største øgede finansiering forekommer i Københavns og Frederiksberg Kommuner, der forventes at opleve en gevinst på henholdsvis 333,8 og 333,9 mio. kr. i efterregulering i 2027. Det forventede tab for de fire kommuner, der valgte at gå med statsgarantien for 2024, spænder mellem -28,5 mio. kr. og -82,2 mio. kr.

Med afsæt i ovenstående tabeller synes det for nuværende at have været det rigtige valg for samtlige af kommunerne, der valgte at selvbudgettere for 2024. For de kommuner, der forventes et tab på efterreguleringen i 2027, kunne tabet have været markant større, hvis valget i stedet var faldet på statsgarantien.

Dataproces afholdte webinar for de kommuner, der anvender KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? til at kvalificere deres budgetlægningsmetode for det kommende budgetår.

Afdelingschef Kasper Lund Nødgaard afholdte webinar den 5/9 kl. 09.00-09.30, hvor han dykkede ned i Økonomisk Redegørelses forventede betydning for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2024 samt den forventede effekt af de opjusterede skatteindtægter for statsgarantien 2025. Webinaret var eksklusivt for de kommuner, der anvender KØS-løsningerne.

Kunne du tænke dig at vide mere om KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? så kan du klikke KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? og læse mere om løsningen eller kontakte afdelingschef, Kasper Lund Nødgaard, på KN@dataproces.dk eller 25551918.