Statsgarantien 2024 nærmer sig

Juni måned markerer hvert år, at højsæsonen for arbejdet med kommende års budget og dermed også tilskud og udligning indtræffer rundt omkring i landets kommuner. De gamle regneark fra året før findes frem og støves af og arbejdet påbegyndes så småt, således hver kommune er klar, når statsgarantien udkommer den 30. juni. I Dataproces afventer vi i ligeså høj grad udgivelsen af Kommunal udligning og generelle tilskud, som er det officielle navn på opgørelsen af hver kommunes samlede tilskud og udligning hvert år. Men i juni måned har vi også blikket stift rettet mod andre centrale udgivelser, der er små smagsprøver på, hvad kommunernes statsgaranterede grundlag kommer til at indeholde. I det følgende vil vi kort give et overblik over de centrale udgivelser og mærkedatoer, som vi holder øje med frem mod den 30. juni.

Økonomisk Redegørelse

Intet statsgaranteret grundlag uden et skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget i Økonomisk Redegørelse. Hvert år danner maj-udgivelsen grundlaget for udviklingen i kommunernes overordnede indtægtsramme i form af kommunal indkomstskat. Da redegørelsen blev udgivet den 17. maj i år, sad vi klar i Dataproces for at opdatere vores egen KØS platform med afsæt i tabel B.21 fra Økonomisk Redegørelse, der er skitseret i nedenstående:

Grundlaget for kommunernes overordnede udskrivningsgrundlag, danner hvert år rammen for kommunernes samlede indkomstskat og er dermed hovednøglen for justeringen af kommunernes samlede bloktilskud i tilskuds- og udligningssystemet. Når indtægt- og udgiftssiden kendes, så fastsættes bloktilskuddet herefter, således der hvert år er overensstemmelse mellem kommunernes samlede indtægter og udgifter på baggrund af det aftaleniveau, der fremgår af økonomiaftalen.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning

Den 1. juni udkommer Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Denne er hvert år af afgørende betydning for opgørelsen af kommunernes samlede udgiftsbehov pr. indbygger, skatteindtægter pr. indbygger og følgelig de enkelte kommuners bloktilskudsandel. Dette skyldes, at befolkningsfremskrivningen danner grundlaget for det folketal, som kommunernes finansieringsgrundlag opgøres og udregnes efter.

Befolkningsfremskrivningen indeholdte sidste år en række forudsætninger for de ukrainske flygtninge, der på baggrund af krigen i Ukraine, flygtede til Danmark. Én af forudsætningerne var en forventning om, at langt størstedelen af de fordrevne ukrainere ville rejse ud af Danmark igen i løbet af 2023. Nok er tilstrømningen stagneret, men hjemrejsen lader endnu ikke til at være påbegyndt, som det fremgår af integrationsbarometer.dk. Det er derfor interessant, hvilken fremskrivning som Danmarks Statistik udgiver i år, og hvordan det forventede folketal for 2024 har udviklet sig siden den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik i maj 2022.

Afhængigt af udviklingen i folketallet, kan dette have en betydning på flere mio. kr. i budgetterne rundt omkring i landets 98 kommuner. Dette danner grundlaget for, at vi i Dataproces sidder klar ved tasterne og i vores support af de 32 af landets kommuner, der samarbejder med os i forhold til deres budgetlægningsproces.

Økonomiaftalen

I maj og juni måned forhandler KL og Regeringen hvert år om de overordnede rammer for kommunernes økonomi, med fokus på kommende budgetår. Datoen for offentliggørelsen af Aftale om kommunernes økonomi er hvert år forskellig, men falder typisk medio juni. Aftalen for budgetår 2024 blev offentliggjort den 25. maj. Centralt for disse forhandlinger er følgende rammer, der er med til at påvirke grundlaget for kommunernes samlede service- og anlægs-ramme og dermed muligheden for leveringen af de kommunale opgaver:

Inflationsudviklingen
Det demografiske træk
Anlægsrammen
Forventningen til udviklingen i overførselsområdet
Lov- og cirkulæreprogrammet

Fælles for ovenstående er, at ændringerne heri har betydning for volumen af kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter og dermed det udgiftsbehov, der ligger til grund for kommunernes finansiering af henholdsvis service-, sundheds-, overførsels- og anlægsudgifterne til borgerne i det kommende budgetår. Ændringer i rammerne, der er listet ovenfor, har altså betydning for kommunernes samlede udgiftsbehov og dermed også finansieringskravet i form af skatteindtægter og bloktilskud. Udfaldet af økonomiaftalen kan derfor typisk aflæses direkte på bloktilskuddets størrelse.

Aktstykket

Efter vedtagelsen af økonomiaftalen følger offentliggørelsen af aktstykket. Sidste år blev aktstykket publiceret den 23. juni. Aktstykket specificerer bloktilskuddets størrelse og heraf også balancetilskuddet. Balancetilskuddet korrigerer for udviklingen på overførselsområdet, som følge af de gældende regler for budgetgarantien, der har til formål at sikre, at landets kommuner over en toårige periode har en samlet finansiering, der 1:1 afspejler udgifterne på overførselsområdet. Dette sikrer, at kommunerne i tilfælde af en økonomisk krise ikke per automatik er nødt til at skære i udgifterne på serviceområdet, for at finansiere udviklingen i overførselsudgifterne.

Foruden balancetilskuddet specificerer aktstykket også den fremskrivningsprocent, der er anvendt for beregningen af henholdsvis udskrivningsgrundlaget og grundværdierne. Fremskrivningsprocenten er afgørende for de kommuner, der senere på sommeren overvejer at selvbudgettere. Dette skyldes, at en for lav fremskrivningsprocent kan betyde en mere gunstig udvikling på landsplan og dermed et højere skatteprovenu for de kommuner, der vælger at selvbudgettere såfremt de følger udviklingen på landsplan. Det modsatte gør sig gældende, hvis fremskrivningsprocenten i statsgarantien er vurderet for højt.

Bekendtgørelsen om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud

Den sidste del, der skal falde på plads før statsgarantien udgives, er bekendtgørelsen og dermed den lovgivningsmæssige proces. Bekendtgørelsen blev sidste år publiceret den 28. juni. Det meste, der indgår i bekendtgørelsen, er hvert år det samme, da ændringer vil skulle forhandles mellem folketingets partier. Der er dog enkelte undtagelser, der vedrører informationen i bilag 1 og bilag 2 til bekendtgørelsen. I disse bilag specificeres det gennemsnitlige demografiske udgiftsbehov pr. indbygger og dermed de aldersbestemte enhedsværdier samt de omkostningsvægtene, der anvendes til beregningen af enhedsværdierne. For omkostningsvægtene forekommer der hvert år en række justeringer, hvilket for statsgarantien 2023 eksempelvis forekom med hensyn til den måde, hvorpå førtidspensionsudgifterne henregnes til de enkelte aldersgrupperinger.

Efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen følger Kommunal udligning og generelle tilskud, der som beskrevet ovenfor opgør kommunernes samlede tilskud og udligning, og som udgives hvert år den 30. juni.

I Dataproces opdaterer vi i løbet af de kommende måneder løbende vores prognoseværktøjer til arbejdet med tilskud og udligning, på baggrund af ovenstående udgivelser. Dette gør vi, således vores 32 samarbejdspartnere løbende har mulighed for at kvalificere deres budgetlægningsproces ved anvendelsen af ét eller flere af vores prognoseværktøjer. Hvad enten fokus er på valget om statsgaranti eller selvbudgettering eller udviklingen for jeres budget i overslagsårene, kan vi hjælpe din kommune godt på vej, højne kvaliteten og skabe en øget tryghed i arbejdet med tilskud og udligningssystemet. Du kan læse mere om vores løsninger her:

Har din kommune behov for at skabe mere tryghed om jeres arbejdsgange med tilskud og udligning? Så tøv ikke med at kontakte afdelingschef Kasper Lund Nødgaard på 25551918 eller KN@dataproces.dk. Kasper er altid klar til en snak om og hjælp med at afklare om Dataproces’ ekspertise inden for område kan have gavn i din kommune.