Økonomisk Redegørelse og den Kommunale medfinansiering

Hvilken betydning har det nyeste skøn for skatteindtægterne og afskaffelsen af medfinansieringen for din kommune?

Med Økonomisk Redegørelse for december er der kommet et nyt bud på udviklingen i kommunernes forventede udskrivningsgrundlag. Decemberudgivelsen giver den sidste opdatering af 2023-udviklingen, inden den endelig foreligger i maj 2025. Decemberudgivelsen giver også et nyt skøn for udviklingen i 2024 og 2025 og kommer med det første bud på det kommunale udskrivningsgrundlag for budget 2026.

På dette webinar vil vi gå i dybden med den forventede udvikling i kommunernes udskrivningsgrundlag som seneste skøn medfører og dets betydning for det valg af selvbudgettering, som stort set alle landets kommuner gjorde for budget 2024 og 2025.

På webinaret vil vi også tage et kig på effekterne som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. Afskaffelsen er blevet en realitet med den endelige vedtagelse af sundhedsreformen i november og vil have effekt fra tilskudsåret 2027. Dette er ikke uden betydning for kommunernes samlede budget. På baggrund af den forventede påvirkning af kommunernes udgiftsbehov og bloktilskud, har vi i Dataproces opdateret vores løsning KØS: Udvikling i finansieringsgrundlaget, så du allerede nu kan indarbejde betydningen af afskaffelsen for budgettet i 2027 og frem. På webinaret vil vi gennemgå hvilke forudsætninger, som dette er beregnet på baggrund af, vi vil vise eksempler for enkelte kommuner, og slutteligt vil vi beskrive, hvordan vi har implementeret det i KØS: Udvikling i finansieringsgrundlaget.

Lyder det interessant? - så lad Kasper Lund Nødgaard CIO i Dataproces tage dig med igennem betydningen af alt dette.

Webinaret er afholdt torsdag den 12. december.

Webinaret kan ses herunder:

Værter

Kasper Lund Nødgaard

CIO | KØS, MARC og Review

25 55 19 18

KN@dataproces.dk