Bloktilskud, balanceregulering og den centrale refusionsordning

Hvordan hænger det sammen? Og hvordan undgår I en likviditetsmæssig udfordring i din kommune?

Med udligningsreformen i 2021 blev området for den centrale refusionsordning kraftigt udvidet. Grænseværdierne for hvornår der kan hjemtages refusion blev ændret, definitionen af flerbørnsfamilier gik fra fire til to og den forventede finansiering af området i form af refusion tiltog med over 1,8 mia. kr. Siden området blev omlagt i forbindelse med udligningsreformen er en lang række af justeringer blevet foretaget. Udgifter efter ungdomskriminalitetsloven blev i 2022 med tilbagevirkende kraft til 2019 tillagt området. I 2024 kom der yderligere justeringer som følge af barnets lov og i 2025 forventes den kommende ældrelov også at have en indvirkning på områdets størrelse og dermed den refusion, som hver kommune har mulighed for at hjemtage via den centrale refusionsordning til finansieringen af de særligt dyre enkeltsager.

Alle disse lovændringer har en betydning for størrelsen af den centrale refusionsordning. Men selve lovændringerne er den eneste mekanisme, som påvirker områdets størrelse. Alt afhængig af udviklingen i de kommunale sagsbehandleres daglige arbejde, dettes betydning for udviklingen i de kommunale budgetter og regnskaber og følgelig økonomiaftalens størrelse og indhold sker der ændringer i den kommunale finansieringsside, som kan have en stor betydning for den likviditet og følgelig det økonomiske råderum, som hver kommune har til rådighed.

For 2025 forventes området for den centrale refusionsordning at udgøre knap 7 mia. kr. af det kommunale bloktilskud mod 3,8 mia. kr. i 2021 hvorfor andelen af kommunernes samlede bloktilskud over perioden er aftaget med 3,2 mia. kr. Den centrale betydning heraf er et skifte i hvornår kommunerne i udgangspunktet har pengene til rådighed. Hvor bloktilskuddet betales forud som en del af statsgarantien afregnes den centrale refusionsordning først når den enkelte kommune har indberettet refusionsskemaet over udviklingen i de særligt dyre enkeltsager. Hvorfor det således er centralt, at den enkelte kommune løbende opgør og håndterer dette område for at sikre, at likviditetstrækket i løbet af året ikke bliver for stort.

På dette webinar vil Kasper Nødgaard og Mikkel Strandgaard gøre dig klogere på hvordan balancereguleringen fungerer, hvorfor den centrale refusionsordning har udviklet sig til det omfang den har i dag og følgelig hvordan du I din kommune kan sikre, at I får hjemtaget den refusion for jeres særligt dyre enkeltsager, som i har krav på. Samt får det gjort løbende fremfor sidst på året og dermed sikrer en løbende finansiering af de udgifter som i afholder.

Målgruppe:
Direktører, Chefer, ledere, økonomiansvarlige samt sagsbehandlere der arbejder med særligt dyre enkeltsager

Kan du ikke deltage?
Så tilmeld dig alligevel. Vi sender en optagelse af webinaret til alle tilmeldte.

Webinaret blec afholdt Torsdag d. 12. september 2024, kl. 14:30-15:30

Optagelse fra webinar

Værter

Kasper Lund Nødgaard

CIO | KØS, MARC og Review

25 55 19 18

KN@dataproces.dk

Mikkel Strandgaard

Teamleder | MARS