
Identificer faldgruberne for Housing First med MARS
Få styr på statsrefusionen og optimer din arbejdsgang
I oktober 2023 vedtog Folketinget en lovændring, der ændrede kommunernes muligheder for at opnå statsrefusion i forbindelse med indsatsen mod hjemløshed. Formålet med disse ændringer er at fremme brugen af Housing First-tilgangen og reducere langvarig hjemløshed.
Dette har betydet ændrede økonomiske rammer for kommunerne og helt nye muligheder for statsrefusion – men også nye faldgruber, der kan gøre det svært at sikre en korrekt hjemtagelse af refusion.
I Dataproces er vi i gang med at udvikle et Housing First modul, som hjælper med at håndtere de ændrede regler for refusionsberettigede udgifter til både forsorgshjem (§110) og Housing First-indsatser. På vores kommende webinar kan du høre mere om, hvordan du:
Får overblik over de nye regler og refusionsmuligheder
Kan automatisere opfølgningen på borgere
Kan sikre korrekt optælling af dage og perioder
Samt får skabt en tryghed i, at I som kommune får den statsrefusion, som I er berettiget til
På webinaret vil du få et overblik over de vigtigste ændringer i lovgivningen samt de udfordringer, som vores samarbejdskommuner oftest er stødt på i forbindelse med refusionsopgørelserne. Derudover vil vi løfte sløret for hvordan vores nye MARS: Housing-First er udviklet og dermed hvordan I herigennem på en logisk, let og intuitiv måde kan identificere de refusionsberettigede borgere samt løbende kontrollere optællingen af de forskellige dage og perioder med henblik på løbende at vurdere udviklingen i jeres refusion på området.
Målgruppe
Dette webinar er for konsulenter, økonomimedarbejdere, controllere og ledere i kommuner, der arbejder med hjemtagelse af statsrefusion til både forsorgshjem (§110) og Housing First-indsatser.
Afholdt
Torsdag den 06.03.25 kl. 10.00-10.45
Se eller gense webinaret her: