Automatiseret digital aktindsigt i silkeborg kommune

Forårets nyheder

Digital aktindsigt – nu også for 3. parter!

Dataproces lancerede sidste år løsningen Min Sag© til digital aktindsigt, i samarbejde med Silkeborg Kommune. I løsningen kan borgere ansøge og modtage aktindsigt i egne sager via Bor-ger.dk/kommunens hjemmeside hurtigere og nemmere. Løsningen bygger på softwarerobotten MARC, der - ved borgerens anmodning – fremsøger alle sager i de tilkoblede systemer; screener for personhen-førbare oplysninger (navne, adresser og cpr-numre); samler sagerne i et dokument inkl. indholdsforteg-nelse; og sender dokumentet til borgerens e-Boks. Kommunen har naturligvis mulighed for at undtage hele eller dele af sagen, samt tilføje dokumenter – men det ændrer ikke ved, at sagsbehandlingstiderne med Min Sag, er reduceret kraftigt. Fra de lovpligtige 10 dage til ca. 1 dag.

Læs mere om Silkeborgs erfaringer med Min Sag i HK Kommunalbladet december 2017 her.

Aktindsigt i borgersager er dog ikke udelukkende forbeholdt borgere. Kommunerne modtager mange andre ansøgninger – fra bl.a. bisiddere, advokater, forsikringsselskaber og andre myndigheder.

Dataproces udvider dette forår Min Sag med tilvalgsmodulet: 3. partmodul. Løsningen understøtter hermed også 3. parts anmodninger med gyldigt samtykke fra borgeren. Aktindsigten fremsendes til 3. parters e-Boks, ligesom sagsbehandleren har mulighed for at sende aktindsigt til anden kommunes sikre postkasse direkte fra løsningen.

For yderligere information om Min Sag og det nye modul, kontakt Dataproces ved salgschef Mie Peder-sen eller teamleder Sandra Hoffmann. Du kan også finde os ved en række af forårets konferencer, bl.a. Offentlig Digitalisering, Borgerservicekonference og KL’s Digitaliseringstræf.

Nyt modul til Min Sag©

Centrale funktioner:

  • Samtykke og adgang for 3. parter til aktindsigt

  • Min Sag ekspederer aktindsigter i borgersager fra/til bisiddere, advokater, forsikringsselskaber eller værger ud fra samtykke.

  • Specificer aktindsigt efter emne eller forvaltning

  • Borgeren kan på anmodningssiden specificere ansøgningen på udvalgte områder eller emner. F.eks. ”Jobcenter”, ”Borgerservice”, ”Børn & Unge”, eller ”Sygedagpenge”, ”førtidspension” mv.

  • Kundestyrede indholdsfiltre i dokumentscreeningen

  • Kommunen kan selv vælge ord, som opmærkeres af robotten, i dennes gennemgang af borgerens sa-ger f.eks. ”anbringelse”, ”misbrug” mv. Dette, i tillæg til de obligatoriske opmærkeringer af navne, cpr-numre og adresser, som Min Sag selv udfører.

  • Håndtering/videregivelse af sagsakter til ny bopælskommune

  • Sagsbehandleren kan nemt ekspedere aktindsigter i borgersager til andre kommuners sikre postkasser direkte fra Min Sag løsningen.