Fødselsdagshistorier: Mellemkommunal refusion og Dataproces

Det er ingen hemmelighed, at vi i Dataproces er ret begejstrede for mellemkommunal refusion, der til dagligt fylder meget i vores arbejde. Der var derfor heller ingen tvivl om, at det skulle fejres den 14. december 2020, da mellemkommunal refusion rundede de 210 år. Mange af os kender til mellemkommunal refusion, som det ser ud i dag, men hvad er egentlig baggrunden for dets opståen og hvor mange af os kan påstå, at vi kender historien bag?

Et af de mennesker, der kender til historier og anekdoter omkring begrebet, er Dataproces’ egen jurist (og mellemkommunal refusions-entusiast) Esben Høier Schmidt. Han har derfor fortalt historien til os – en historie, som vi helt klart synes, er værd at dele.

Historien starter i 1537 – året efter reformationen. Indtil da, har det været den katolske kirke, der har varetaget fattigforsorgen i Danmark, men i 1537 overdrages den opgave til hvert enkelt sogn. Det er således de enkelte sogns opgave at drage omsorg for sognets fattige.

Fattigforsorgen skulle grundlæggende uddeles af sognepræsten af de penge, som blev lagt i kirkebøssen. Der var alene tale om frivillige bidrag, selvom det forventedes at præsten selv gik foran med et godt eksempel, når kirkebøssen blev sendt rundt om søndagen. Tiggeri var en meget udbredt måde for de fattige og vanføre at supplere den hjælp, de kunne få fra kirkebøssen. Tiggeri var ulovligt, med mindre man havde et tiggertegn, der viste, at man var værdigt trængende – altså uforskyldt i sin nød.

I 1803 skete der det skelsættende, at sognene blev pålagt – som en tvungen opgave, at registrere alle personer i sognet, der trængte til fattighjælp og at påligne alle sognets indbyggere en skat efter hver enkeltes evne. Det betød, at sognet kunne beskatte indbyggere – en skat, som var tilstrækkelig til, at sognet kunne yde den fattighjælp, som de fattige nu fik et lovkrav på.

Alle personer fik en grundlæggende forsørgelseskommune. Dette var den kommune, vedkommende havde hjemme i 1803. Det var først muligt at erhverve sig en ny forsørgelseskommune i en anden kommune, når man havde opholdt sig dér i tre år uden at modtage fattighjælp. Fik man inden de tre års forløb brug for fattighjælp, sendte opholdskommunen den fattige hjem til forsørgelseskommunen for dennes egen regning.

De fleste trangstilfælde opstod om vinteren pga. sygdom og sult. Mange af de nødlidende var ofte store børnefamilier, vanføre, alkoholikere og tjenestepiger, som var blevet gravide udenfor ægteskab. Hjemrejsen måtte som oftest klares ved, at de skulle vandre hjem til deres forsørgelseskommune ad landevejene i kulde, slud og sne – hvilket ikke gavnede deres helbred.

Det var på denne baggrund, at reglerne d. 14. december 1810 blev ændret, så al øjeblikkelig opstået trang skulle afhjælpes af opholdskommunen indtil det tidspunkt, hvor den fattige var kommet sig så meget – og årstiden i øvrigt tillod, at vedkommende, uden at lide yderligere skade på sit helbred, kunne hjemsendes til sin forsørgelseskommune. De udgifter, som opholdskommunen afholdt indtil hjemsendelsen, havde kommunen i stort omfang ret til at få refunderet fra den fattiges forsørgelseskommune.

Dermed opstod begrebet mellemkommunal refusion, som sidenhen har udviklet sig til det, vi kender i dag. Mellemkommunal refusion kan således siges at have 210-års fødselsdag den 14. december 2020.

Dataproces opstod ligesom mellemkommunal refusion en kold december dag – blot 201 år senere nemlig den. 21. december 2011. Faktisk starter historien allerede nogle måneder forinden på et kontor i Vesthimmerlands Kommune. Her møder de to stiftere Kjartan Jensen og Morten Lindblad hinanden for første gang, og i løbet af kort tid spirer en virksomhedsidé.

Morten har gennem sine mange år i kommunen set muligheder for at skabe værdi med data, og de tanker fanger Kjartans opmærksomhed. De går derfor begge i gang med det indledende arbejde og sætter benhårdt ind på at få lavet en aftale med en kommune – hvilket lykkes i slutningen af 2011. Den første aftale med en kommune var at gennemgå førtidspensionsområdet og moms, og analyserne blev lavet efter arbejde i løbet af aftenens sene timer. Først i marts 2012 – tre måneder efter Dataproces blev stiftet, fik de to iværksættere deres første kontoradresse i Messecenter Aars.

Den allerførste analyseaftale blev således et turning-point for Dataproces, og det var her, de to iværksættere kunne se, at der var en niche, de kunne vokse i. Herefter tog virksomheden fart. De første par år var fokus stadig på analyser, og der blev ansat en ny medarbejder cirka hver måned samtidig med, at kundeporteføljen voksede stødt.

I midten af 2013 gik Dataproces ind i en ny fase, da den første softwareudvikler blev ansat. Baggrunden for dette var helt simpelt at bygge robotter for at få adgang til data – altså for at kunne trække data ud af systemerne gennem brugerfladen. Hensigten var at automatisere opgaver internt i huset, da en masse opgaver blev lavet i Excel og Access. Efterspørgslen internt var stor, og efter kort tid blev det tydeligt, hvordan automatiseringen effektiviserede arbejdsgangene i Dataproces. Dette ledte til tanken: Hvorfor ikke dele vores viden og kompetencer og udbrede automatiseringsløsninger til kommunerne?

Dette var startskuddet til at fokusere på automatiseringsløsninger. Herefter blev der indgået samarbejde med kommuner på mindre automatiseringsløsninger – herunder Min Sag. Min Sag startede som en mindre løsning, der efterhånden voksede sig større og større og til at kunne håndtere mange typer af aktindsigter og adgange til data.

Det var også i denne automatiserings-udvikling, at der for alvor kom proof of concept, da der viste sig at være en efterspørgsel efter den type teknologi, som Dataproces skabte.

”Da vi startede Dataproces, og da vi begyndte at lave robotterne, var der på det tidspunkt mig bekendt ingen kommuner, der lavede robotter af den slags. Jeg tror, at vi har været en væsentlig tunge på vægtskålen i forhold til at italesatte behovet for administrationsrobotter – og det var faktisk også ret stort for os, som en iværksættervirksomhed, pludselig at være nogen, der var med til at sætte administrationsrobotter på dagsorden”, fortæller CEO, Kjartan Jensen.

Siden Dataporces’ start har den grundlæggende tankegang været at arbejde efter dataens logik – en tankegang, der stadig den dag i dag er central for virksomheden. Dette er med udgangspunkt i at lade data arbejde for sig i stedet for at lave fagsystemer, hvor man arbejder manuelt med data. Det gælder således om at vende tingene om og tænke nyt.

”Det er en alt for tung arbejdsgang, hvis man skal være underlagt nogle systemer, der definerer en lille del af workflow. Hvis man i stedet kan trække workflowet ud, så det står alene, bliver det hele mere effektivt. På den måde bliver fagsystemerne mindre et sted man arbejder, men bliver mere en leverandør af data til en overordnet platform – som så bliver meget mere effektivt. Et eksempel på det er MARS, hvor man har det hele samlet ét sted”, siger CEO Kjartan Jensen.

For Dataproces er hele denne tankegang afgørende og ligger til baggrund for stort set alt det arbejde, der bliver lavet i virksomheden.

I de ni år Dataproces har eksisteret, er der således sket meget, men det betyder ikke, at ambitionerne og visionerne stopper her. For Dataproces er ønsket at blive en endnu større samarbejdspartner for de danske kommuner – og på sigt også at åbne teknologien for endnu flere sektorer i indland og udland.

De danske kommuner er hovedfokusset i Dataproces, og i 2020 er virksomhedens kundebase vokset til 78 ud af de 98 danske kommuner.

Derudover arbejder Dataproces kontinuerligt med udvikling og videreudvikling af automatiseringsløsninger, hvor der i sommeren 2019 blev lanceret en udadtil ny løsning – nemlig MARS. Denne automatiseringsløsning havde hidtil blot været et internt værktøj i Dataproces, som nu blev åbnet op for kommunerne – præcis ligesom hele automatiseringskonceptet i sin tid startede. Det grundlæggende ved Dataproces kan derfor siges at være, at vores ideer og løsninger udspringer af behov, vi oplever hos os selv og vores samarbejdspartnere.

I år fejrer vi derfor ikke kun Dataproces’ 9-års fødselsdag, men hele udviklingen, som virksomheden har været igennem lige fra ivrig iværksætter til professionel sparringspartner for landets kommuner. 2020 er derfor året, hvor fortællingen om Dataproces og mellemkommunal refusion sættes i fokus.