Hvad må en robot

MARC Autorisationskontrol

Hvad må en robot?

Robotter er på alles læber, og i mange kommuner er de allerede i drift. Men hvilke opgaver må dine nye virtuelle medarbejdere egentlig udføre? Kort fortalt må en robot de samme ting, som en medarbejder. Robotten agerer på vegne af en systembruger eller afdeling, hvormed den er underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav og begrænsninger som medarbejderen.

Som udgangspunkt må robotten automatisere opgaver af administrativ og objektiv karakter samt sags- og arbejdsgange omkring selve myndighedsopgaven.

  • Hvad må robotten udføre af administrative opgaver?

  • Robotten må udføre tasteopgaver. Eksempelvis som at fremsøge, indføre, aflæse og kopiere data og flytte dem på tværs af systemer. Den må også sammenligne informationer, kontrollere data og sende e-mails og adviser.

  • Hvad må robotten beslutte?

  • Som hovedregel må robotten træffe afgørelser på lige fod som dens menneskelige kollega, så længe afgørelsen træffes på baggrund af objektive kriterier. Skal der foretages skøn, må medarbejderen selv gøre det. Dog kan robotten bidrage hertil, da den kan komme med et forslag til en afgørelse på baggrund af de objektive kriterier, som medarbejderne også vil kunne anvende i sit skøn.

  • Hvad må robotten udføre af sags- og arbejdsgange?

  • Robotter som MARC må hjælpe med at skabe nye og mere effektive sags- og arbejdsgange, f.eks. i form af procesoptimering, systemintegration og kontroller - uanset systemleverandør og betalingsmure.

MARC Autorisationskontrol

I henhold til lovgivningen på området må MARC udføre de lovpligtige autorisationskontroller i KMD KSP CICS med undtagelse af de opgaver, som ikke er af objektiv karakter. Det vil sige, at MARC kan udføre de administrative opgaver, som ligger før og efter selve autorisationskontrollen. Herunder fremsøgning af brugere, overførsel af brugere til Excel, sammenkobling af Excelarket med kommunens organisationsdata og indføring af sletninger, som efter en leders afgørelse er markeret.

EU-persondataforordningen

Den 25. maj 2018 får EU-persondataforordningen (EU 5419/16) umiddelbart retskraft i Danmark. Med persondataforordningens ikrafttrædelse, forventes et skærpet fokus på overholdelse og dokumentation af sikkerheds- og kontrolkrav, som de i dag er fastsat af persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsen.

For yderligere information om generelle krav vedr. autorisation og adgangskontrol, klick her eller kontakt os.