I sommeren 2020 indgik regeringen og partierne i Folketinget en aftale omkring reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Reformen indeholder flere ændringer, og på området for refusion af særligt dyre enkeltsager ser disse ændringer ud til at give en fordobling af arbejdsbyrden og merindtægterne hos landets kommuner.
Når det forventes, at arbejdsbyrden og merindtægterne vil stige, skyldes det, at kommunerne fremadrettet skal lave indberetningerne af de særligt dyre enkeltsager på månedsbasis fra 2022. Tidligere er disse indberetninger sket på halvårlig eller årlig basis. Det betyder derfor, at flere kommuner må omlægge og ændre deres arbejdsgange for at tilpasse dem de nye lovændringer.
I Dataproces har vi i løbet af efteråret haft stort fokus på lovændringerne og deres betydning for kommunerne. Her har vi bl.a. lavet forskellige analyser, der giver en indikation af, hvor mange ekstra sager, de nye lovændringer giver kommunerne.
”Ud fra de analyser vi har lavet på børneområdet, vil der forekomme ca. en fordobling af sager, der skal behandles. Alene arbejdsmængden bliver derfor også fordoblet – og det er som sagt kun på børneområdet, disse analyser er foretaget”, fortæller Anne Kathrine Ørris, der er projektansvarlig for analyser på særligt dyre enkeltsager i Dataproces.
Udligningsreformens ændringer
Hele denne reformændring på de særligt dyre enkeltsager kommer på baggrund af, at Statsrevisionen tilbage i 2017 lavede en stikprøve på ét ministerium og fandt fejl i 26% af alle sagsindberetninger af særligt dyre enkeltsager (kilde). Derfor blev der i udligningsreformen af 2020 foretaget ændringer på en række områder. For særligt dyre enkeltsager ændres følgende:
Nedsættelse af beløbsgrænserne for hhv. 25 og 50 pct. refusion på voksenområdet, så de følger grænserne på børneområdet.
Indførelse af en ny refusionsgrænse på 75 pct. på både børne- og voksenområdet.
Fjernelse af aldersgrænsen på 67 år for borgere, der inden det fyldte 67 år er omfattet af refusionsordningen.
Kravet om, at der skal være mindst fire anbragte søskende, førend udgifterne til anbringelse kan summeres til én refusionssag, fjernes.
Udgifter til søskende kan summeres til én refusionssag, uanset om de er anbragte eller modtager forebyggende foranstaltninger i hjemmet.
”Ud fra vores vurderinger, har punkt 1, 2, 3 og 4 en væsentlig betydning for, hvor meget kommunerne kan hjemtage af refusion fra 2021 og frem. Punkt 5 kan have en mere usikker effekt fremover. Det afhænger af, hvilken social belastning kommunen har. Så det kan være vanskeligt at forudse, hvordan kommunen kompenseres fremadrettet”, udtaler Anne Kathrine Ørris.
Særligt dyre enkeltsager fylder meget hos kommunerne lige nu – også i drøftelserne og budgetopfølgningerne på socialområdet. Der skal derfor både gentænkes processer og arbejdsgange samtidig med, at der skal være fokus på, hvordan ændringerne håndteres organisatorisk hos den enkelte kommune.
I Dataproces har vi forberedt indlejringen af særligt dyre enkeltsager og statsrefusion over i vores digitale platform MARS, så man enkelt og effektivt kan få syn for hvilke sager, der kan være statsrefusion på. Vi har samtidigt et team af eksperter, der står klar til at hjælpe kommunerne både gennem ny lovgivning og de nye arbejdsgange.
Kontakt os i dag for at høre mere eller få svar på dine spørgsmål: www.dataproces.dk/kontakt