Nyt COK-kursus

Spændende efterår i vente

Nyt COK-kursus

Har du styr på beskæftigelsesreformens konsekvenser i forhold til den mellemkommunale refusion og økonomi på førtidspensionsområdet? Eller trænger du til en opdatering på de nye regler og afgørelser?

Så er der godt nyt! Dataproces afholder endnu engang kurset ”Mellemkommunal refusion og økonomi på førtidspensionsområdet i lyset af beskæftigelsesreformen”. Kurset, der afholdes i samarbejde med COK løber af stablen 23.-24. november på Glostrup Parkhotel.

Mange udfordringer

Selvom beskæftigelsesreformen nu har mere end et år på bagen, giver den stadig en række udfordringer. Bl.a. skal der tages højde for, at Ankestyrelsen har fremsagt en række principafgørelser, der varsler en praksisændring, som modsiger KMDs fagsystemers administration af den mellemkommunale refusion for de ”gamle” førtidspensioner.

Samtidig findes der nu to forskellige 6-årsregler fremfor blot en enkelt, og ved reformens ikrafttrædelse blev der tilmed indført et nyt midlertidigt it-system, STAR LIS, der skal administrere kommunernes skiftende medfinansiering af ydelser, bl.a. førtidspension. Desuden kommer der i juni 2018 et nyt varigt system, YR (Ydelsesrefusion), der overtager efter STAR LIS - som en del af monopolbruddet.

Der ligger også en udfordring i, at det er kommunerne, der tilkender førtidspensionen og står for eventuel mellemkommunal afregning, mens administrationen af den løbende ydelse, ligger hos Udbetaling Danmark.

Ekspertise og erfaringer

Dataproces har stor erfaring og ekspertise på det mellemkommunale område - alt sammen tilegnet i samarbejde med ca. halvdelen af landets kommuner. Det gælder både juridisk og økonomisk samt analytisk og systemteknisk. Det er bl.a. på den baggrund, Dataproces er faglig ansvarlig partner på COK-kurset.