I lyset af det nye udligningssystem, vil der komme mange nye spørgsmål og det er en omfattende liste af ændringer, der følger med reformen. Det er vigtigt for kommunen at forstå ændringerne og hvordan disse kommer til at påvirke kommunen. Dataproces’ undervisning giver viden og værktøjer til at indarbejde udligningsreformen i kommunens økonomi og budget.
Indsigt og overblik over kriterier, datagrundlag og systemiske dynamikker
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem har en volumen på 400 mia. kr., der således danner rammen for kommunernes samlede udgiftsbehov. Beløbet (om-)fordeles mellem kommunerne gennem en fordelingsnøgle, der ud fra kommunens udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter udligner forskellene herimellem og det landsgennemsnitlige niveau. Opgørelsen af udgiftsbehovet foregår gennem beregningen af et demografisk og et socioøkonomisk udgiftsbehov, der henholdsvis afspejler kommunens demografiske profil og befolkningssammensætningens sociale karakteristika.
Undervisningen har bl.a. fokus på:
Overblik i forhold til systemet og de enkelte kriterier
Kvalificeret beslutningsgrundlag
Klarhed over de udligningsmæssige konsekvenser af en given politisk beslutning
Videns- og kompetencedeling
Foruden en gennemgang af tilskuds- og udligningssystemet vil der blive givet eksempler på dataopgørelsen i forskellige kriterier, herunder hvordan f.eks. kriteriet det nye ”tilbagegangskriterie” opgøres.
Denne undervisning kan tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune, men tilbydes også den enkelte kommunale medarbejder. Ved interesse, skriv til cc@dataproces.dk eller tag fat i din kundechef hos Dataproces her.