Fra nytår træder flere regelændringer i kraft på refusionsområderne, og nye regler forventes at blive vedtaget straks i det nye år. Men hvad er det helt konkret for nogle ændringer, og hvad betyder det kommunen? Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor vi sætter fokus på nogle af de mest væsentlige ændringer om mellemkommunal refusion og ændringerne i statsrefusion ift. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Lovforslag 27 i folketingsåret 2021/2022 blev endeligt vedtaget d. 9. december 2021. Lovforslaget medførte ændringer i retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion og servicelovens regler om takster, hvilket også for betydning for mellemkommunal refusion. Derudover indførte lovforslaget to markante statsrefusionsregler for de kommunale udgifter efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med hensyn til mellemkommunal refusion ændredes ved lovforslag 27 formuleringen af de centrale regler i retssikkerhedslovens §9 og §9c, således at serviceloven ikke længere står som en generelt refusionsbærende lov i forhold til mellemkommunal refusion. Dog er udgifter efter loven fortsat refusionsbærende i sager om efterværn, frit valg og passivitet, men nu altså formelt ikke længere i anbringelsessager. Dette skyldes, at den anbringende kommune plejer at afholde udgifter efter serviceloven direkte til borgeren. Der er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring i retstilstanden. Dog kan lovforslaget alligevel ende med at få nogle utilsigtede konsekvenser i anbringelsessager, hvor handleforpligtelsen i forhold til serviceloven ikke ligger hos den anbringende kommune – det vil sige sager, hvor handleforpligtelsen er uddelegeret, og sager hvor handleforpligtelsen ikke er blevet hjemtaget ved lovændringen i 2011.
Lovforslaget har også åbnet mulighed for fra 2022 at indregne udgifter til ydelser efter sundhedsloven, som ydes på et botilbud efter serviceloven, i tilbuddets takst efter serviceloven. Herefter vil der kunne kræves mellemkommunal refusion for disse udgifter efter de almindelige regler om mellemkommunal refusion i retssikkerhedsloven, fordi disse udgifter fremover kommer til at betragtes som udgifter efter serviceloven.
Også på statsrefusionsområdet har lovforslaget haft stor betydning for udgifter efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. For det første bliver det fra 1. januar muligt at få refusion for udgifterne efter denne lov efter reglerne om særligt dyre enkeltsager i servicelovens §176. Lovændringen får tilbagevirkende kraft fra 2019, hvor lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft. Udgifterne til en person efter ungdomskriminalitetsloven kan altså med tilbagevirkende kraft puljes med udgifterne til den samme person efter serviceloven med tilbagevirkende kraft. Fra 2021 og frem gælder ændringen med nedsættelse af antallet af børn, der kan henregnes til samme husstand fra 4 til 2 også for udgifterne efter ungdomskriminalitetsloven. Der er altså mange regler at holde styr på, og samtidig skal man være opmærksom på, at udgifterne fra 2019 som udgangspunkt skal anmeldes til refusion senest ved den endelige restafregning for 2022, for at de ikke skal blive forældet. Der er således et snævert vindue på mindre end ½ år.
For det andet indføres fra 1. januar en statsrefusionsordning for udlændinge – svarende til servicelovens §181 – for udgifter efter ungdomskriminalitetsloven. Denne indebærer ret til 100% refusion for udgifter efter ungdomskriminalitetsloven for udlændinge, der bliver anbragt inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen, eller som er uledsagede mindreårige. Endvidere vil der også gælde en ”3-årsregel” for de forebyggende indsatser i ungdomskriminalitetsloven.
For Folketinget verserer også lovforslag 85, som efter planen vil indføre mellemkommunal refusion for de fleste kommunalt finansierede ydelser efter sundhedsloven. Den mellemkommunale ordning efter denne lov adskiller sig på væsentlige punkter fra den mellemkommunale ordning i retssikkerhedsloven, idet gruppen af botilbud, der udløser ret til refusion, er forskellig efter de 2 love, ligesom heller ikke alle de refusionsbærende situationer (anbringelse, efterværn, frit valg og passivitet) efter retssikkerhedsloven efter planen vil være refusionsbærende efter sundhedsloven. Den mellemkommunale ordning efter sundhedsloven vil heller ikke være undergivet Ankestyrelsens afgørelseskompetence. Lovforslaget skulle efter den oprindelige plan have været vedtaget inden nytår, men 2. og 3. behandling er nu blevet udskudt til begyndelsen af 2022.
Dataproces følger lovgivningsprocessen nøje. Derfor har vores jurist Esben Høier Schmidt udviklet to videoer til at forklare ændringer i de kommunale refusionsordninger.
Hvis du vil vide mere om disse ændringer i kommunale refusionsordninger, har Esben Høier Schmidt forklaret både lovforslag 27 og 85 i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=Qc4nInqL9E8
Om de mulige utilsigtede konsekvenser for anbringelsessager, hvor handlekompetencen i forhold til serviceloven ikke ligger hos den anbringende kommune, kan hentes information i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=aDdZm--a6o8
Vi hører naturligvis gerne fra jer, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til den nye lovgivning.