Dataproces

Produktlancering: Prognoseværktøj: Udviklingen i finansieringsgrundlaget

Nu kan I klikke rundt i en webbaseret løsning af vores fremskrivningsrapporter.

Kalenderåret er skiftet fra 2022 til 2023, og i den kommunaløkonomiske verden betyder indgangen til det nye år, at vi er begyndt at se frem mod statsgarantien 2024. I Dataproces har vi de seneste år udarbejdet rapporter til mere end 25 af landets kommuner, hvor vi fremskriver kommunernes finansieringsgrundlag i henhold til tilskuds- og udligningssystemet frem mod statsgarantien. Disse rapporter har vi i efteråret 2022 arbejdet med at digitalisere, så du kan droppe papirrapporten og i stedet klikke rundt i en webbaseret løsning, som vi nu er klar til at præsentere.

På webinaret vil teamleder i udligning, Kasper Lund Nødgaard, og analytiker i teamet, Stephanie Kragh, præsentere det nye værktøj. Du vil få et indblik i, hvordan prognoseværkøjet, der er bygget ud fra Dataproces’ tilskuds- og udligningsmodel, kan understøtte jeres arbejde med budgetlægning og -opfølgning i indeværende samt kommende budgetår. I værktøjet er der ligeledes rig mulighed for at lave sammenligninger på tværs af forskellige scenarier og dataopgørelser – og meget, meget mere.

Webinaret blev afholdt Tirsdag d. 24. januar 2023, kl. 10:00-10:45

Optagelse fra webinar