Webinar: Statsgarantien 2023 (afholdt)

Tilmeld dig webinaret her

10. august Kl. 13.00-14.30

For Dataproces markerer den 30. juni også en skiftedag. Vi går væk fra at analysere og vurdere den forventede udvikling for statsgarantien 2023, for et øjeblik at kigge tilbage på det forudgående års arbejde og evaluere dette. Det gør vi med fokus på de ændringer og forskydninger, der det seneste år er forekommet i det kommunaløkonomiske grundlag: Hvilke ændringer har der været af omkostningsvægtene i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse, hvordan har balance-tilskuddet påvirket kommunernes bloktilskud og hvilke kommuner har haft henholdsvis den største stigning eller fald i det socioøkonomiske indeks?

Disse spørgsmål – samt en række flere – er fokus for denne artikel samt det webinar, som vi afholder den 10. august kl. 13.00-14.30 for alle vores samarbejdspartnere, hvor vi vil dykke ned i de enkelte kommuners udvikling.

Udviklingen fra 2022 til 2023 markerede en relativ høj vækst i kommunernes samlede finansieringsgrundlag. Samlet set er den samlede finansiering inden for det generelle tilskuds og udligningssystem således aftaget med 4,3 mia. kr. i faste priser, 2023 niveau.

Tabel 1: Kommunernes samlede finansieringsgrundlag
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Som det fremgår af ovenstående tabel falder kommunernes samlede tilskud og udligning med 1-14,0 mia. kr. mellem statsgarantien 2022-2023. Dette skyldes en vækst i beskatningsgrundlaget på 9,7 mia. kr. Hertil kommer et yderligere fald på -4,3 mia. kr.

Årsagen til faldet i den samlede finansiering skyldes balancetilskuddets påvirkning af den kommunaløkonomiske ramme. Balancetilskuddet korrigerer for udviklingen i det budgetgaranterede område og udgifterne til de øvrige overførsler. Gældende herfor finansieres udgifterne til eksempelvis førtidspensionsområdet fuldt ud for landets kommuner. Da statsgarantien altid udgives med fokus på kommende års budget og derved er et skøn, korrigerer balancetilskuddet blandt andet for den regnskabsmæssige udvikling der er på overførselsområdet. Faldet på -4,3 mia. kr. indikerer derfor ikke, at landets kommuner under ét har fået færre midler til rådighed, men blot at de for to år tilbage fik udbetalt et for højt forventet beløb til finansieringen af overførselsområdet. Udviklingen for de enkelte kommuner på henholdsvis den demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse er herefter afgørende for hvorvidt den enkelte kommune har oplevet en stigning eller et fald i finansieringen af eksempelvis førtidspensionsområdet. Afgørende er derfor opgørelsen af hver kommunes udgiftspres og hvordan denne udvikling er i forhold til det landsgennemsnitlige niveau.

Kommunernes samlede udgiftsbehov opgøres med afsæt i de samlede nettodrift- og anlægsudgifter for landets 98 kommuner. Disse bliver udmålt på baggrund af sidste års budget tillagt ændringer som følge af lov- og cirkulære samt et eventuelt demografisk træk. De samlede netto-drift- og anlægsudgifter er summen af henholdsvis de forventede serviceudgifter, overførselsudgifter fratrukket statslig refusion og medfinansiering, kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet samt anlægsudgifterne. Gældende herfor er servicerammen hvert år konstant som følge af budgetloven og tillægges i forbindelse med økonomiaftalen et demografisk træk til at dække merudgifterne som følge af befolkningsudviklingen. For statsgarantien 2023 var dette på 1,25 mia. kr. For overførselsområdet budgetteres dette hvert år baseret på den forventede udvikling. Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet videreføres for øjeblikket hvert år med afsæt i seneste års budget, mens de forventede anlægsudgifter aftales i forbindelse med økonomiaftalen. Udviklingen imellem statsgarantien 2022-2023 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2: De samlede nettodrift- og anlægsudgifter, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Som det fremgår af ovenstående var der i faste et fald i den samlede ramme på -1,3 mia. kr. mellem 2022-2023 svarende til et fald på -1.019 kr. pr. indbygger. Niveauet pr. indbygger indikerer den udgiftsramme, som landets kommuner har til rådighed for det kommende år. Hvorvidt en kommune har et højere eller lavere udgiftspres end det landsgennemsnitlige niveau afspejles igennem udligningssystemets demografiske og socioøkonomiske parametre.

Udgiftsbehovsopgørelsen er bygget op af to centrale elementer: Det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det demografiske udgiftsbehov udgør 67 pct. af den samlede udgiftsbehovsopgørelse og er en afspejling af den enkelte kommunes aldersmæssige sammensætning, via opgørelsen af den gennemsnitlige udgift pr. aldersgruppe. Det socioøkonomiske udgiftsbehov udgør 33 pct. af den samlede opgørelse og afspejler mere indirekte sammenhænge i en kommunes befolkning. Det socioøkonomiske udgiftsbehov har til formål at kompensere for de udgifter, der ikke gribes via det demografiske udgiftsbehov, og som er en afspejling af sociale parametre i den enkelte kommune.

Udviklingen i de aldersbetingede enhedsværdier mellem statsgarantien 2022 og 2023 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3: Den demografiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Forskydningerne hvert år i de demografiske enhedsværdier fremgår som følge af ændringer i det samlede folketal inden for aldersgrupperingerne, forskydning i den samlede ramme samt eventuelle ændringer i kommunernes budgetterede udgifter og de anvendte omkostningsvægte til fordelingen heraf ud på de enkelte alderstrin.

De samlede udgifter fordeles ud på de enkelte alderstrin med afsæt i 28 fordelingsnøgler, der definerer, hvor stor en andel af eksempelvis førtidspensionsudgifter skal henlægges til de 40-44 årige. Dette er baseret på analyser af kommunernes forbrug inden for området. Hvert år kan der således ske et skifte i kommunernes prioritering af udgifter samt andelen af de pågældende udgifter, der henregnes til de enkelte områder. Fra statsgarantien 2022-2023 er syv pct. af førtidspensionsudgifterne eksempelvis blevet henregnet til aldersgrupperingen for de 65-74 årige. For statsgarantien 2022 blev ingen af udgifterne til førtidspensionsområdet henregnet hertil. Dette flytter et samlet udgiftspres på til 2,1 mia. kr. til fordeling efter antallet af indbyggere mellem 65-74 år blandt landets kommuner fra statsgarantien 2022-2023.

Forskydningen i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse har medført følgende forskydning i kommunernes samlede demografiske udgiftsbehov pr. borger med afsæt i de demografiske enhedsværdier mellem statsgarantien 2022-2023 uden effekten vedr. tilbagegangskriteriet.

Tabel 4: Den demografiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Som ovenstående udvikling indikerer, er der kun en kommune, som har oplevet et stigende demografisk pres fra 2022-2023 i faste priser. For de resterende 97 kommuner, har der været et fald. Udviklingen i udgiftspresset skal altid vurderes i forhold til det landsgennemsnitlige niveau. Hvilket skyldes, at udviklingen i udligningen af udgiftspresset forekommer som følge af udviklingen mellem den enkelte kommune og det landsgennemsnitlige niveau. Gældende herfor forekommer der et fald for hele landet på -682 kr. pr. borger. For udviklingen mellem 2022-2023 har 24 kommuner oplevet et fald set i forhold til det landsgennemsnitlige niveau, mens de resterende 74 kommuner har oplevet et stigende demografisk pres.

Hver kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov er baseret på 18 kriterier, der skal afspejle de indirekte sammenhænge, som eksisterer imellem kommunernes udgiftspres og borgernes sociale karakteristika. Dette er således paraplyvariabler, og der er derfor ikke en direkte sammenhæng i tråd med den demografiske opgørelse. Ovenstående medfører, at en vis form for under- og overkompensation inden for de enkelte parametre er uundgåelige. Ligeledes er den socioøkonomiske opgørelse baseret på regnskabsdata fremfor budgetdata. Det betyder, at eksempelvis COVID-19 påvirkningen slog igennem et kriterie som regional ledighed for forsikrede ledige sidste år med en faldende enhedsværdi til følge, mens den stiger i år. Modsat er det første år, hvor COVID-19 indgår i kriteriet 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct., hvilket har medført en nogenlunde konstant enhedsværdi.

Tabel 5: Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Som det fremgår af ovenstående fremkommer den største forskydning i kriteriet børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse. Dette kriterier har pr. statsgarantien 2023 nu en enheds-værdi på 209.944 kr. pr. barn, hvis forsørger har lav uddannelse og er det kriterie med den klart største enhedsværdi i udgiftsbehovsopgørelsen. Dette skal ses i forhold til det landsgennemsnitlige socioøkonomiske udgiftspres pr. borger på 23.319 kr. pr. indbygger for statsgarantien 2023. Værdien af et barn har således en effekt på ca. 10 gange den landsgennemsnitlige socioøkonomiske belastning. I 2021 var enhedsværdien herfor på 177.633 (2023-pris niveau), så kriteriet har oplevet en stigning på 32.311 kr. siden udligningsreformen.

Udviklingen i den samlede socioøkonomiske opgørelse fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 6: Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

Som det fremgår af ovenstående oplevede Nyborg Kommune det største fald set i forhold til 2022-grundlaget. Mens Rødovre omvendt oplevede den største stigning. Modsat den demografi-ske opgørelse har Københavns Kommune oplevet en stigende socioøkonomisk belastning fra 2022-2023. Dette har været tilfældet for syv kommuner, mens de resterende 91 kommuner har oplevet et fald. Gældende herfor har 51 kommuner oplevet et fald under det landsgennemsnitlige niveau.

Udviklingen i kommunernes samlede udgiftspres pr. borger set i forhold til det landsgennemsnitlige niveau er afgørende for, hvorvidt den enkelte kommune oplever henholdsvis en stigning eller fald i den samlede udligning af udgiftspresset. Udviklingen i det samlede udgiftspres pr. borger er gengivet i nedenstående tabel. Heri er også inkluderet tilbagegangskriteriet, så nedenstående afviger set i forhold til summen af de to ovenstående opgørelser.

Tabel 7: Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, 2022-2023, faste priser, 2023 niveau
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, egen tilvirkning

42 kommuner har fra 2022-2023 oplevet en udvikling under det landsgennemsnitlige niveau. Deres udligning af udgiftspresset er aftaget. Albertslund Kommune har oplevet det største fald med et fald på -1.619 kr. pr. borger mod et landsgennemsnitligt niveau på -1.019 kr. pr. borger. Kun en kommune har oplevet en absolut vækst i udgiftsbehovet, hvilket skyldes, at den overord-nede ramme som bekendt er aftaget som følge af faldet i overførselsudgifterne. Dog kan 56 kommuner se frem til at modtage mere i udligning/bidrage med mindre af udgiftspresset fra 2022-2023, hvilket skyldes udviklingen set i forhold til det landsgennemsnitlige niveau. Eksempelvis falder Lejre Kommunes bidrag til udligningen af udgiftspresset med 367 kr. pr. indbygger som følge af det stigende udgiftspres.

Statsgarantien fastlægger hvert år budgettet for langt de fleste kommuner for det kommende år. Enkelte muligheder eksisterer der dog, såfremt en kommune ikke finder det statsgaranterede grundlag tilfredsstillende.

Det statsgaranterede grundlag afspejler for langt de fleste af landets kommuner kommende års budget. Afhængig af kommunens demografiske, socioøkonomiske og økonomiske grundlag samt forventet udvikling, kan kommunen forsøge at hæve finansieringsgrundlaget af to veje. Dette vedrører henholdsvis en ansøgning til §16 puljen (tilskud til vanskeligt stillede kommuner) eller at selvbudgettere som følge af en forventning om at egen udvikling overgår det statsgaranterede grundlag.

§16-puljen skal der i år ansøges om inden den 5. august. Den fordeles i tråd med sidste år efter tre overordnede parametre, herunder:

Fordelingen af særtilskuddet efter §16 sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation, og tilskuddet er et supplement til det generelle tilskuds- og udligningssy-stem. I år er volumen herfor ekstraordinært forhøjet med samlet 250 mio. kr., så denne udgør 620 mio. kr.

Sidste år hjalp Dataproces otte kommuner med at argumentere for, hvorfor netop de skulle have del i tilskudspuljen. Dette med afsæt i at opgøre og beskrive de parametre, som puljen fordeles efter, og hvordan de pågældende kommuner placerede sig herfor set i forhold til de øvrige 97 kommuner. Gældende herfor modtog seks af de otte kommuner et tilskud fra puljen i 2022.

Foruden spørgsmålet vedrørende §16 puljen står samtlige af landets kommuner også overfor et stort valg i forhold til, hvorvidt de skal vælge at selvbudgettere eller budgetlægge med afsæt i det statsgaranterede grundlag for 2023. Såfremt en kommune vælger at selvbudgettere, vil kommunens samlede finansieringsgrundlag blive opgjort på baggrund af de endelige regnskabstal – fremfor at være baseret på den forventede udvikling og derved de budgetterede forhold, som statsgarantien afspejler. Dette har betydning for kommunens folketal, udskrivningsgrundlag og demografiske udgiftsbehov, og valget medfører derfor en samlet genberegning af kommunens finansieringsgrundlag. Denne bliver foretaget med tre års forsinkelse, hvorfor kommunen i til-fældet af et valg om selvbudgettering skønner egen udvikling fremfor anvendelse af det statsga-ranterede grundlag.

Til at foretage disse beregninger af eget grundlag har Dataproces udviklet et værktøj, der kan skitsere hvorvidt det vil være en god ide at selvbudgettere eller ej og den risiko, som er forbun-det hermed. Værktøjet gør det muligt for kommunerne at træffe et velinformeret valg med afsæt i et værktøj, der understøtter og hjælper med at beregne forskellige scenarier vedrørende udviklingen i kommunens udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov på baggrund af de parametre, som bliver efterreguleret såfremt kommunen vælger at selvbudgettere.

Dataproces inviterer alle kommuner med eksisterende kunderelation til Dataproces’ Udligningsteam til at deltage ganske gratis i et 1,5 timers langt webinar, hvor vi gennemgår udviklingen i det statsgaranterede grundlag fra 2022-2023 (for kommuner uden kunderelation, er prisen 950 kr. pr. person).

På webinaret får du bl.a. viden om:

Webinaret henvender sig til økonomidirektører, -chefer, -konsulenter og controllere i kommunen.

Deltag online via din computer eller via din tablet/smartphone.
Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail.

Tilmeld dig webinaret her