Effektiviser lovpligtige autorisationskontroller

MARC Autorisationskontrol

Effektiviser lovpligtige autorisationskontroller med ny MARC-løsning

Dataproces har i maj 2017 lanceret en ny løsning, MARC Autorisationskontrol. Løsningen bygger som navnet antyder, på Softwarerobotten MARC (Municipal Automatic Robot Caseworker), og automatiserer og effektiviserer de manuelle arbejdsgange, der er forbundet med den obligatoriske autorisationskontrol i KMD KSP/CICS. En kontrol, kommunen skal udføre to gange årligt jf. persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

MARC Autorisationskontrol er udviklet af Dataproces i samarbejde med og på foranledning af Norddjurs Kommune, men er relevant for alle kommuner, der ønsker en hurtigere samt mere optimal og fleksibel autorisationskontrol.

Effektivisering via automatisering

I KMD KSP/CICS kan kommunen ikke kopiere mere end et felt af gangen, og derfor bruger mange kommuner meget tid på manuelt og tungt arbejde med at udføre autorisationskontrollen. Administratoren bruger endvidere tid på at kategorisere data og få det videreformidlet til de rigtige ledere i organisationen, så den konkrete gennemgang af medarbejdernes adgange kan foretages. Med MARC Autorisationskontrol foregår det meste automatisk, idet MARC-robotter udsøger, sammenfletter, videreformidler og sletter de adgange, som lederne har markeret i deres del af løsningen. Kommunen får dermed en brugervenlig løsning, som let integreres med kommunens organisationsdata.

”Jeg oplever, at kommunerne er meget opmærksomme på datasikkerhed og den kommende persondataforordning. Herunder hvordan de kan sikre en retmæssig autorisationskontrol, selvom det traditionelt er en meget tung og besværlig opgave. Bl.a. grundet mængden af medarbejdere og alle de adgange den enkelte kan have. I det lys er jeg rigtig glad for, at vi har fået muligheden for at bygge en løsning, som ikke alene letter og effektiviserer hele processen, MARC Robotten gør det også lettere for kommunen at dokumentere deres autorisationskontroller via automatisk logning. Det giver overblik og tryghed.”

Indtænkt i MARC Autorisationskontrol er ligeledes behovet for dokumentation og arkivering med tanke på den nye EU-persondataforordning og det deraf følgende fokus på opgaven. Persondataforordningen (EU 5418/16) får umiddelbart retskraft i Danmark 28. maj 2018.

Manuel vs. automatisk autorisationskontrol

MARC Autorisationskontrol - Simpel sammenligning

Flere muligheder

MARC Autorisationskontrol er skabt til at understøtte en lettere, hurtigere og retmæssig kontrol. Løsningen er i første omgang forbeholdt KMD CICS, men kan udvides til også at virke i forhold til andre leverandørers systemer. Kommunen kan endvidere selv vælge, hvorvidt løsningen skal styres lokalt eller fra Dataproces.

Kontakt os for yderligere information om løsningen, eller hvis du ønsker en præsentation. Det er også muligt at aftale et uforpligtende møde på kommunernes digitaliseringstræf den 19. juni på Comwell i Kolding, hvor vi kan fortælle mere om løsningen og hvordan den skaber værdi for netop din kommune.