min sag - Perspektivrig løsning

Min Sag

En stor og perspektivrig løsning

Min Sag er den første selvbetjeningsløsning og den hidtil mest avancerede automatiseringsløsning fra Dataproces.

Selvom løsningen allerede har vist sit værd hos såvel borgere som ansatte i Silkeborg Kommune, er mulighederne langt fra udtømte. Idet løsningen er designet specifikt til aktindsigter, er den nemlig relevant på tværs af områder, hvor kommunen ønsker at tilbyde borgere en let og effektiv digital adgang til egne sager. Direktør i Dataproces, Kjartan Jensen uddyber:

”Min Sag kører nu i forhold til Job- og Borgerservice, men den fungerer også på andre områder i andre kommuner. Min Sag er relevant for alle, der ønsker aktindsigt, og der er således tale om en perspektivrig løsning, der både kan kobles op på kommunens nuværende og kommende systemer. På den måde får borgere og kommuner endnu flere muligheder fremadrettet”.

Selvom Min Sag er udrullet og i drift, arbejdes der fortsat på udviklingen af en række tillægsfunktioner. Eksempelvis vil borgerne i fremtiden kunne specificere ansøgninger til enkelte fagområder (efter standardvalgliste).

Større potentialer

Min Sag er designet ud fra visionerne om øget digitalisering og automatisering i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020. Med løsningen er der taget et vigtigt skridt på vejen mod yderligere effektivisering og gevinstrealisering i den offentlige sektor - og der er mere på vej:

"Jeg tænker, at der er meget større potentiale end det, vi ser lykkes lige nu. Det kan revolutionere den kommunale service, hvis vi forstår at udnytte potentialerne”

Siger Jørgen Skovhus Haunstrup, beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune, der som de første i landet tog Min Sag i anvendelse i februar 2017.

Dataproces’ forretningsudvikler, Bjørn Kellemann Thomsen har været involveret i Min Sag fra projektets start. Også han anser løsningen som værende meget perspektivrig - ikke mindst i kraft af den viden og erfaring, der er høstet undervejs:

”Arbejdet med Min Sag har været en rigtig god og lærerig proces, som baner vej for udvikling af mange nye og spændende løsninger”.

Hør mere

Vil du vide mere om muligheder og perspektiver med Min Sag? Ring til os og aftal et uforpligtende møde på konferencen Offentlig digitalisering, der finder sted den 22.-23. marts i Musikhuset, Aarhus.