Nyhedsbrev - Juni 2019

Sommerens nyheder i Dataproces

Sommeren og de lyse nætter er nu endelig over os, men inden du lader tankerne vandrer mod sommerens glæder, så tag lige et kig på vores nyhedsbrev

Torsdag d. 1. juni 2023

Så ramte vi 1. juni!

I Dataproces sker der altid noget og juni måned bliver ikke anderledes. I dette nyhedsbrev vil vi fortælle lidt om de forskellige initiativer og samarbejder som præger vores organisation, her inden sommeren indtræffer. Samt kigge lidt tilbage og frem i forhold til den udvikling, som vores forskellige forretningsområder har været præget af i 1. halvår af 2023 og i hvilken retning de forventes at udvikle sig i 2. halvår.

Vi har efterhånden 12 år på bagen og er meget stolte over at vi det sidste år, har holdt ikke mindre end tre 10-års jubilæer. Næste mand på podiet er vor allesammens Esben Schmidt, der i dag kan fejre sit 10-års jubilæum hos os.

I midten af juni byder vi velkommen til ny CEO Michael Binderup. I den forbindelse tiltræder Kristina Koed som COO. Vi glæder os til det nye samarbejde og ser frem til at nuværende CEO Kjartan Jensen, får mere tid til at gøre det, som han gør bedst: Udbrede kendskabet til Dataproces hos vores kommunale samarbejdspartnere. Vil du vide mere om organisationsændringen, kan du læse mere HER.

Dynamikken mellem frisk energi og den erfaring flere af vores medarbejdere besidder er vigtig for os. Den giver os muligheden for at tænke innovativ og se nye løsninger. Derfor er samarbejdet mellem studerende noget vi værdsætter.
I tre år har Niki Højbjerg Mouridsen været tilknyttet Dataproces i en deltidsstilling. Til sommer bliver han færdig med sit speciale, som han har skrevet i samarbejde med os og hans medstuderende Janus. Specialet tager udgangspunkt i en af de opgaver, som Niki over de seneste år har arbejdet med hos Dataproces.
Vi har i løbet af foråret startet samarbejde med en gruppe IT-ledelsesstuderende fra AAU. De giver os et 360-graders eftersyn af vores hjemmeside. Resultatet heraf vil blive implementeret over efteråret, hvorfor hjemmesiden her vil undergå en transformation.

Vi har stor succes med vores løbende webinarer og i juni måned afholder vi ikke mindre end fire af slagsen. Du kan se læse mere og tilmelde dig under Webinarer og events.

Derudover kan du også i nedenstående klikke ind og læse lidt om den udvikling, der pågår på fire af vores centrale forretningsområder.



Vi ønsker jer alle god sommer og god læsning!