Vores MARC-team har i løbet af 2023 haft forrygende travlt. I starten af året blev MARC: Afstemning lanceret og er sidenhen blevet implementeret i 15 af landets kommuner. Hertil kommer at flere og flere kommuner vælger at anvende MARC: Fleksløn, samt at vi den 15. juni holder et webinar med fokus på vores nyeste modul i MARC platformen: MARC: Ydelseskontrol. Lyder dette interessant? Så læs endelig videre hvor vi dykker længere ned i MARC områdets forskellige moduler og hvordan det går med disse.
MARC: Fleksløn har ramt en milepæl
Siden vi lancerede vores MARC platform, med dets første modul til håndteringen af flekslønstilskud, tilkendt efter de nye regler, har vores løsning herfor vokset i omfang og har i en lang periode været den mest anvendte løsning, som vi har udarbejdet i Dataproces. Løsningen kan automatisere op mod 85 pct. af arbejdet med udbetalingen af flekslønstilskuddet og vi kan med stolthed i stemmen sige, at vi den 25. maj 2023 opnåede en stor milepæl på baggrund af denne løsning. Da året 2023 startede, var der 43 af landets kommuner der anvendte MARC: Fleksløn og vi kan nu tælle kommune nummer 49. MARC: Fleksløn er derfor snart i drift i over halvdelen af landets kommuner, hvilket vi er meget stolte af.
Vi har i løbet af året holdt flere ERFA-møder med brugerne af løsningerne. Det gør vi løbende, for både at indsamle ideer til videreudviklingen af løsningen samt sikre os, at vores brugere er tilfredse hermed. Næsten 100 deltagere deltog på vores ERFA-mødet i starten af året. Mødet var enormt givende for os og gav os muligheden for at dykke ned i nogle af de problematikker, som vores brugere sidder med. Mødet resulterede i, at vi hver måned siden da, har lavet minimum en ny release om måneden, med fokus på de ønsker vi fik på ERFA mødet. Dette arbejde fortsætter i løbet af næste halvår, hvor vi således forventer at udgive flere forbedringer, baseret på vores brugeres ønsker. Et eksempel på dette, er blandt andet MARC: Årsopgørelse, som er en forlængelse af MARC: Fleksløn, med fokus på at tjekke denne udbetaling op mod borgernes årsopgørelse, i tilfælde af selvstændig virksomhed.
MARC: Afstemning sikrer, at der er styr på afstemningen mellem KY/KSD-Økonomi-Skat
I andet halvår af 2022 begyndte vi i samarbejde med Skive, Hjørring og Struer Kommune at udvikle MARC: Afstemning. Ideen herfor blev skabt af disse kommuner, som var trætte af de utallige Excel-ark og sammenfletningerne, som der skulle til for at løse den tidskrævende opgave med afstemningen. Vi blev i den forbindelse kontaktet og herfra tog det fart. I slutningen af 2022 præsenterede vi vores bud på en løsning for samarbejdskommunerne som du kan læse mere om her.
MARC: Afstemning gik herefter i luften i januar 2023 og er sidenhen blevet implementeret i yderligere 12 kommuner. Vi arbejder løbende på at forbedre denne og har som målsætning at udvikle flere forskellige typer af afstemningsopgaver. En udvikling, som vi håber at kunne præsentere for Jer i løbet af andet halvår 2023.
Nye moduler er på vej: MARC: Ydelseskontrol og MARC: Helbredstillæg
Der har været travlt det sidste halve år og det bliver der ved med her i teamet. MARC-forøgelsen stopper nemlig ikke her og vi arbejder lige nu, på to nye løsninger som vi forventer at præsentere for jer i løbet af andet halvår 2023. Lyder dette interessant? Så læs endelig videre.
MARC: Ydelseskontrol sikrer at I ikke udbetaler for meget i ydelse til borgerne
MARC: Ydelseskontrol er skabt med det formål at sikre, at borgerne ikke har enten for få eller for mange timer de enkelte måneder, for at være berettiget til udbetalingen af en overførselsydelse.
Løsningen er i første omgang udviklet med fokus på flekslønstilskuddet, da vi i løbet af foråret har modtaget en række henvendelser herom på baggrund af, at STAR tidligere i år sendte en skrivelse ud omkring TemaRevision for progression i flekslønstilskud. Udover STARS fokus er det også interessant at kontrollere de borgere, der har et fleksløn med omkring 20 timer i snit om ugen. En arbejdsmængde på dette niveau, betragtes som selvforsørgende. Dette er Ankestyrelsen meget klar omkring, hvilket vi går i detaljer med på webinaret. Der vil derfor være et økonomisk potentiale på 85.000 kr. pr. sag for den enkelte kommune.
Den 15. juni holder vi et webinar med fokus på denne problematik, hvor vi også vil præsentere hvordan I kan sikre, at jeres kommune er opmærksomme herpå. Du kan tilmelde dig webinaret her, hvor vi både vil gennemgå den relevante lovgivning på området og præsentere vores løsning.
MARC: Helbredstillæg
Sidst men ikke mindst forventer vi at præsentere MARC: Helbredstillæg i løbet af andet halvår 2023. På samme måde som MARC Fleksløn automatiserer beregninger for flekslønstilskuddet, er formålet med MARC: Helbredstillæg at gøre det tilsvarende på dette område. Dette på baggrund af en række henvendelser fra vores tilfredse brugere af MARC: Fleksløn.
Løsningen er pt. under udvikling i samarbejde med et par pilotkommuner og vi kan desværre ikke fortælle mere lige nu. Dette skyldes, at vi stadigvæk er i gang med at sikre, at løsningen kan leve op vores interne krav, før end vi vil præsentere den for Jer.
Vi håber at komme i mål hermed i løbet af efteråret, hvorefter vi vil indkalde til et webinar og præsentere denne løsning. Målet er, at den bliver ligeså brugervenlig, hurtig og sikker som vores MARC: Fleksløn. Hvorfor I allerede nu godt kan begynde at glæde jer.
Lyst til at høre mere?
Har du fået appetit på mere? Så tøv ikke med at kontakte Forretningspartner Mads Winther Nielsen på 25 55 19 43 eller MAW@dataproces.dk og få et indblik i hvorvidt en eller flere af vores moduler på MARC området kan være med til at frigøre tid, effektivisere arbejdsgange og skabe et økonomisk råderum i din kommune.