Forårets nyheder

Nyhedsbrev

Forårets nyheder

Dataproces ser frem til et spændende forår

2018 er sparket i gang, og mens kulden raser over Danmark, ser vi frem til et spændende forår. Et forår, hvor det kommunale udligningssystem og den kommende reform fortsat vil være et prioriteret fokusområde for Dataproces – og vores eksperter på området er i skrivende stund i fuld gang med at gennemanalysere Finansieringsudvalgets rapport og forslag.

Samme eksperter er pennefører på vores Budgetvalgsrapport. Dansk økonomi er i opsving – og det betyder, at stadig flere kommuner overvejer selvbudgettering frem for statsgaranti for budget 2019. I dette nyhedsbrev kan du læse mere om valg af budgetteringsform og værdien af en forudgående, dybdegående analyse af konjunkturer, forhold og forventninger – globalt, nationalt og lokalt.

Et andet dominerende tema for foråret 2018 er EU’s persondataforordning, og det skærpede fokus på datasikkerhed og -kontrol. Dataproces lancerede i sommers en MARC-robotløsning til lettere og hurtigere autorisationskontrol – og vi er nu klar med en opdateret og mere brugervenlig version. Læs mere om MARC Autorisationskontrol og fordelene ved det nye interface i artiklen: Må en robot lave autorisationskontroller?

Sidst, men ikke mindst, kan du i dette nyhedsbrev få en kort intro til vores nye tillægsmodul til Min Sag©. Modulet indeholder en række nye funktioner. Blandt de vigtigste er muligheden for digital aktindsigt til 3. parter. Hermed understøtter Min Sag nu anmodninger fra både borgere og 3. parter (f.eks. bisiddere, advokater, forsikringsselskaber eller værger).

Kontakt Dataproces for yderligere information om udligningsreformen, valg af budgetteringsform, MARC Autorisationskontrol samt Min Sag og det nye modul. Du kan også finde os ved en række af forårets konferencer, bl.a. Offentlig Digitalisering, Borgerservicekonference og KL’s Digitaliseringstræf.

Tak fordi du læser med.